Annonce
Kultur

Da rockens vildeste tøser slap alle tøjler

Aalborg-museum viser særlig side af rockfotografen Baron Wolmans univers.

Jimi Hendrix - et af de mest berømte portrætter taget af ham under en koncert i Californien. Foto: Baron Wolman
Vin, kvinder og sang.

Sådan lyder den pæne udgave af frasen sex, drugs & rock'n' roll.

Frasen, der er blevet brugt til at beskrive det vilde liv, som i 1960'ernes rock-miljø blev levet i overhalingsbanen – et liv, der som bekendt førte til ikke så få meget tidlige dødsfald blandt de mest banebrydende musikere.

Der hersker i øvrigt tvivl om udtrykkets oprindelse, men det er en udbredt opfattelse, at det i virkeligheden først blev lanceret i 1977 af Ian Dury med sangen "Sex & drugs & rock &  roll"

Midt i orkanens øje

Men uanset hvornår vin, kvinder og sang blev til sex, drugs & rock'n' roll, så var den priste og verdenskendte amerikanske fotograf Baron Wolman i de vildeste år lige midt i orkanens øje.

Han var med, da rock-musikken voksede sig stor og stærk, og hvem han ikke kom tæt på af de musikere, der i dag tilhører legende-klassen, de er ikke værd at nævne.

I perioden fra 1967 til 1970 tog han for musikmagasinet Rolling Stone en stribe ikoniske fotos af rockens allerstørste største - blandt disse det vel nok mest berømte foto af Jimi Hendrix, der blev lavet.

Ja, de ønskede at være sammen med rockstjernerne, men de gav ofte bandet meget mere end deres krop. De havde stil, de var kreative, de var intelligente, de var hjælpsomme - de blev en del af bandets familie.
Fotograf Baron Wolman om groupies.

Wolman var fotochef på det den gang nystartede magasin, og i den forbindelse kom han længere ind bag facaden på rocken og det vilde liv end de fleste.

Og langt herinde mødte han også de sværme af kvinder og piger, der flokkedes omkring musikerne - de såkaldte groupies.

Han fotograferede i hundredvis af disse og en udstilling af nogle af disse er i øjeblikket på vej verden rundt.

Udstilling i Aalborg

Næste stop er Aalborg, hvor hans billeder af groupies udstilles fra den 22. januar.

Om den aktuelle udstilling lidt senere i denne artikel.

Først tilbage til begyndelsen:

En ganske ung Jann Wenner i 1970. Tre år efter at han grundlagde et af verdens mest respekterede musikmagasiner Rolling Stone Magazine. Foto: AP
I april 1967 mødte den dengang 30-årige fotograf i San Francisco en 21-årig studerende ved navn Jann Wenner.

På det tidspunkt boede og arbejdede Volman som foto-journalist i hippie- og kunstner-kvarteret Haight-Ashbury i San Francisco.

Han boede næsten dør til dør med Janis Joplin og lige om hjørnet holdt Grateful Dead til.

Jann Wenner havde sammen med sin ven - musikskribenten Ralph Cleason - en vision og en plan: De ville starte et musikmagasin, og det blev til Rolling Stone  Magazine

De hyrede Baron Wolman, der i begyndelsen accepterede at arbejde gratis.

Elskede musikken

"På den tid arbejdede jeg som fotojournalist og løste alle mulige slags opgaver med mit kamera", siger Baron Wolman til Jyllands-Posten og tilføjer:

"Jeg elskede musik og dette syntes at være en interessant opgave. Jeg havde dengang ikke den fjerneste idé om, hvor interessant den ville blive."

Baron Wolman

Født 25. juni 1937.

Han begyndte at fotografere, da han i begyndelsen at 1960'erne var udstationeret som soldat i Vest Berlin. Han solgte en fotoserie om livet efter Muren og satsede herefter på en karriere som foto-journalist.

I april 1967 mødte han Jann Wenner, der overtalte ham til at blive den første fotograferende billedredaktør på The Rolling Stone Magazine. Han var ansat på bladet frem til 1971 og nåede at fotografere stort set alle af de musikere, der siden opnåede legendestatus.

Efter sine år på Rolling Stone startede han sit eget modemagasin Rags, der fokuserede på gade-mode frem for den etablerede mode, man kunne se i forretningernes vinduer.

Herefter lærte han at flyve, og fra sit lille Cessna-fly tog han en lang række specielle landskabs-billeder.

I 1974 tilbagte han et helt år sammen med football-holdet Oakland Raiders og udgav i 1975 en bog, der skildrede holdet i et år.

I 2001 flyttede han til Santa Fe i New Mexico, hvor han stadig bor og arbejder.

I 2011 udgav han sin selvbiografiske "Baron Wolman: Every Picture Tells a Story - The Rolling Stone Years".

Han har i løbet af sin karriere udgivet en lang række foto-bøger, og han har modtaget et hav af priser.

Blandt andet blev han i 2011 udnævnt til VIP i Classic Rock Roll of Honour Awards, og ved den lejlighed smadrede han i øvrigt til ære for Pete Townshend - guitaristen i The Who, der var berygtet for at smadre sin guitar efter bandets koncerter - sit kamera på scenegulvet.

Baron Wolmans webside.

Om sine år på Rolling Stone, der stadig regnes for et af de mest seriøse og trendsættende musikmagasiner i verden, husker han:

"Mine år på Rolling Stone overgik alle mine forventninger - det var mit livs chance. Jeg var en del af rock'n' roll, da den voksede til en global kraft - jeg fotograferede en lang række musikere, der siden blev rockstjerner. Mit kamera og jeg rejste til byer, hvor rocken var en kulturel kraft: Fra San Francisco til Los Angeles, fra New York til London og til... Woodstock.”

Tæt på de største

I sine år på Rolling Stone dækkede Wolman i hundredvis af koncerter - store såvel som små - og han kom helt tæt på de mange musikere, blandt hvilke mange siden blev legender.

"Det var fantastisk!" siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor han allerede i 1971 valgte at forlade magasinet, svarer han:

"Jeg forlod bladet, fordi jeg ikke kun interesserer mig for musik. Jeg var også dengang interesseret i så mange andre aspekter af livet, i det at leve og i at opleve verden.

For mig er livet en kæmpe buffet. Hvis jeg stopper ved suppen, så går jeg glip af alle de andre retter - salaten, kødet, fisken, desserten og brødet. Jeg ville prøve det hele. Smage det hele. Vores liv er kort og jeg vil opleve så mange nuancer af livet i alle dets utallige udtryk som muligt."

Hendrix og Woodstock

Adspurgt om hvilken oplevelser han husker som de største svarer Baron Wolman uden tøven:

"De to største var at være på scenen med Jimi Hendrix i San Francisco og være til stede på Woodstock.

At fotografere Hendrix var en ekstatisk oplevelse. Jeg følte mig som en del af bandet og jeg var med langt inde i musikken. Mine billeder afspejler disse magiske øjeblikke."

Baron Wolmanm var fotograf på Woodstock-festivalen i 1969 og husker den som noget helt unikt. Foto: AP
Om sin tilstedeværelse på Woodstock siger han blandt andet:

"Det er umuligt at beskrive den totale Woodstock-oplevelse med få ord. Myten om Woodstock er fuld fortjent. Det var en lurende katastrofe, men den indtraf aldrig for det var tre totalt fredfyldte dage. Omkring 1,5 mio. mennesker samledes omkring musik, fred og kærlighed. En utrolig oplevelse - både mentalt og fotografisk."

Han tilføjer:

"Der findes ikke en værste oplevelse - ikke den sværeste. Musikerne vidste, at jeg respekterede dem - at jeg elskede dem for den musik, de lavede. Til gengæld gjorde de det let for mig at skabe min fotokunst som en gave til dem som tak for deres musikalske kunst."

33 fotos af groupies

Tilbage til hans billeder af rockens vilde tøser og den aktuelle udstilling på Kunsten i Aalborg, der består af 33 fotos af groupies og andre piger, han mødte i sine år som rejsende i rockland.

Baron Wolman i Aalborg

Udstilingen "Groupies and Other Girls" vises på KUNSTEN - Museum of Modern Art i i Aalborg i perioden 22. januar til 5. februar 2014.

Den består af 33 s/h-fotos fra det nummer af Rolling Stone Magazine som i februar 1969 blev dedikeret til groupies.

"Groupies and other Girls" er desuden optakt til - og arrangeret i samarbejde med - Northern Winter Beat Festival

Billederne blev i februar 1969 første gang publiceret i et særnummer af Rolling Stone, der var dedikeret til groupies.

"Jeg mødte groupierne under de mange koncerter, jeg dækkede. Og det gik op for mig, at de var kunstnere på deres egen måde.

Ja, de ønskede at være sammen med rockstjernerne, men de gav ofte bandet meget mere end deres krop. De havde stil, de var kreative, de var intelligente, de var hjælpsomme - de blev en del af bandets familie", siger han til Jyllands-Posten.

Da Baron Wolman havde mødt i hundredvis af groupies, foreslog han Jann Venner, at Rolling Stone bragte en historie om dem. Den blev så omfattende, at bladet besluttede at dedikere et helt nummer til dem og deres hårde liv.

Enorm forskel

Hvori ligger den største forskel på datidens og nutidens rock-scene?

Byron Wolmann arbejdede i San Franciscos Haight-Asbury-kvarter som freelance-fotojournalist i 1969. Kvarteret var samlingssted for hippier, musikere og kunstnere. Og det var her han mødte Jann Wenner, der siden startede Rolling Stone Magazine. Foto: AP
"Jeg kunne skrive en tyk bog om den enorme forskel på rock-branchen/musikken dengang og nu", siger han og fortsætter:

"Jeg har oplevet at branchen er blevet større end musikken selv. Jeg har været vidne til at de digitale kameraer forvandlede alle til rock'n' roll-fotografer. Og jeg har oplevet, hvordan internettet totalt ændrede udbredelsen af musikken.

For musikere og fotografer er muligheden for succes i dag meget mere begrænset. For rockens forretningsfolk - koncertpromotorer i særdeleshed - er mulighederne større end nogensinde.

Jeg er lykkelig over, at jeg var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og jeg føler mig velsignet over at "foto-guderne" gav mig mulighed for at skabe de billeder, som jeg håber, vil give kommende generationer et vindue til rock-verdenen, da den voksede op i slutningen af 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne", siger Baron Wolman.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Derfor kan vi ikke lade være med at tjekke mobilen
Vores hjerner belønner os for at følge med i verden omkring os, og det er en af årsagerne til, at vi ofte ender i "tjekkekarusellen". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her