Fortsæt til indhold
Kultur

Sjældne plakat-klassikere genoptrykkes

12 danske plakater har i mange år blot været at finde i få eksemplarer - det gøres der nu noget ved.

Helt væk har de ikke været.

De 12 klassiske danske plakater, der nu er blevet genoptrykt.

Plakatsøjle på Rådhuspladsen i 1945.

Men de har kun eksisteret i meget få eksemplarer hos familie og plakatsamlere.

Det har den danske plakat-entusiast Nikolaj Pors nu rettet op på. Efter en længerevarende research har han fundet frem til 12 gamle plakater, der nu er blevet restaureret og kan købes gennem hans særlige webside, hvor der tilbydes knap 100 danske plakater.

30 års interesse

Nikolaj Pors har samlet plakater i over 30 år og sidste år stiftede han Dansk Plakatkunst, som er under opbygning.

”Danskerne er vilde med gamle plakater”, konstaterer han. ”Og vi mærker interessen fra alle aldersgrupper – fra unge mennesker i 20erne og opefter.”

Han mener, at den store interesse hænger sammen med motivernes nutidige grafiske udtryk, der efter hans mening gør dem egnede til indpasning i moderne boligindretning.