Skitser til et dansedrama

Passionen og de drømmeagtige hensigter i Aleksej Ratmanskijs ballet "Anna Karenina" drukner i højt tempo, rigeligt mange sceneskift og dominerende musik.

Det Kgl. Teater, Gamle Scene
ANNA KARENINA
Ballet af Aleksej Ratmanskij
Musik: Rodion Shchedrin
Scenografi: Mikael Melbye
Musikalsk ledelse: Michael
Schønwandt.
Opføres til 5. maj samt i august-september.
Hvor blev lidenskaben af? Den livgivende og samtidig fatale lidenskab, der er selve drivkraften i såvel tilværelsen som Leo Tolstojs romanklassiker fra 1875-77, "Anna Karenina".

I Aleksej Ratmanskijs balletversion af denne passionerede fortælling om en kvinde, der sønderslides af sine stærke følelser, synes lidenskaben at være druknet i rækken af endeløse sceneskift, hvor ikke færre end 33 forskellige situationer fra romanen skal afvikles på de blot 80 minutter, Rodion Shchedrins suggestive musik varer. Musik, der i øvrigt blev flot spillet af kapellet til premieren. Det hjælper tydeligvis på præcisionen og vellyden til balletaftner, at det er chefen selv, der dirigerer.

De mange skiftende scenerier betyder imidlertid, at forestillingen kommer til at minde betænkeligt om et resumé af højdepunkterne i en meget lang tv-føljeton eller måske den forlængst hedengangne tegneserie "Illustrerede Klassikere", hvor et kendt romanværk blev kondenseret ned, så alt det vigtigste kom med, mens enhver form for nuancering eller fordybelse af gode grunde var umulig.

Spænding i favntagene

I balletten galopperer vi således fra den ene følelsesladede situation til den næste, mens rekvisitter suser ud og ind. Lige fra ankomster på banegårde med dampende tog over balscener og hestevæddeløb til bitre opgørsscener mellem Anna og hendes kolde ægtemand Karenin eller stormfulde kærlighedsmøder mellem Anna og grev Vronsky - manden, der forandrer Annas liv, fordi hun her finder passionen og kærligheden.

Det er også her, forestillingen er bedst. Når Anna og Vronsky forenes i hedt dansede favntag, mærker vi virkelig, at der står noget på spil. Problemet er blot, at også det går alt for hurtigt. At den næste scene i musikken konstant står og tripper for at komme til. Intet foldes ud, intet får den tid, det kunne bære, og derfor gribes vi aldrig, hvilket er kreperligt, for Ratmanskij kan tydeligvis godt skabe store følelser.

Færre optrin havde givet en langt stærkere oplevelse. Nu forbliver forestillingen skitser til et drama, aldrig til dramaet selv.

Klinisk scenografi

Samtidig bidrager Mikael Melbyes kliniske scenografi ikke til noget gunstigt resultat. På en massiv, grålig rundhorisont, der ligner noget fra en ældre sciencefiction-film, projiceres mængder af billeder af drivende skyer, ansigter, snevejr og lokaliteter. Altsammen af mere eller mindre postkortagtig karakter uden særlig atmosfære, hvilket ofte får scenen til at virke både stor og ubehageligt tom, de mange medvirkende til trods.

Dramaturgisk fortælles historien som et tilbageblik. Vronsky står ved den døde Annas sidste hvilested og genkalder sig det første møde og hvad der siden skete. Besynderligt nok ender vi aldrig, hvor vi begyndte. Sidste billede er nemlig det frembrusende tog, som Anna kaster sig under i fortvivlelse over at have mistet alt. Sit livs kærlighed, sin søn og sin position i samfundet. Rammehistoriens tilbageblik synes sporløst forsvundet. Dermed drukner også pointen i kostumerne - at de er syet af gennemskinneligt stof, for at give en fornemmelse af drømmende flashback.

Storslået rytterscene

Koreografisk arbejder Aleksej Ratmanskij mere traditionelt klassisk, end vi tidligere har set ham, med flyvende herrer, høje løft og myriader af damer på tå. En rytterscene med galopperende dansere er det flotteste, og rækken af pas de deux'er eller trois'er mellem Anna, Vronsky og Karenin de mest interessante. Det er noget, men desværre ikke helt nok på en balletscene, der inden for de seneste sæsoner har budt på så lidenskabelige og sugende kærlighedsdramaer som "Onegin", "Manon" og "Romeo og Julie".

Ærgerligt for det ambitiøse og rosværdige projekt, som en urpremiere på en ny helaftensballet altid må være.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.