Tina Dickow tilbage til udgangspunktet

Tina Dickow er blevet fritstillet af det multinationale pladeselskab Sony BMG. Det var ikke planen, men skilsmissen har givet den ambitiøse danske sangerinde både en bedre økonomi og et nyt album klar til udgivelse.

For et år siden skrev Tina Dickow under på en pladekontrakt med det multinationale pladeselskab Sony. Signaturen blev sat efter en koncert på Roskilde Festival, og en fotograf fangede øjeblikket. Tina Dickow smilede og så glad ud.

Efter at have udgivet to plader på egen hånd i Danmark og langsomt opbygget et netværk af venner og fans andre steder i verden var hun klar til at prøve næste skridt på karrierestigen.

Men når Tina Dickows nye album, ''In The Red'', udkommer næste mandag, er det igen på hendes eget selskab, Finest Gramophone. Drømmeaftalen med Sony blev ophævet i vinter, og det betyder, at den århusianske sangerinde må vente med at stige ind i pladebranchens højere luftlag.

Men det gør ikke noget, siger hun overraskende fra sit hjem i London-bydelen, Ladbroke Grove.

»Der skete det, at Sony slog sig sammen med BMG og fyrede folk. Der kom en ny musikchef, en BMG-fyr, og hans første opgave var at strømline kataloget. Jeg røg ud i fusionen, men det skete heldigvis på et godt tidspunkt for mig. Pladen var færdig, og Sony BMG havde ikke nået at udgive den.

Det kunne være endt trist med en halvhjertet lancering, da firmaet virker mere optaget af administration end musik for tiden. Da jeg tidligere har gjort tingene selv, var det hverken skræmmende eller uoverskueligt at blive sluppet fri af Sony.«

Drømmen

Hvilke forventninger havde du for et år siden, da du underskrev Sony-kontrakten på Roskilde Festival?

»Jeg havde selvfølgelig håbet, at Sony ville spille med musklerne. Man drømmer jo altid om, at det bliver stort, men jeg har aldrig haft helt store forventninger eller illusioner. Det, jeg nu har været ude for, er ikke ualmindeligt, og jeg kendte andres historier.

At få en stor pladekontrakt er ikke lykken i sig selv, det er begyndelsen på en hård kamp, hvor man skal slås for sin musik. Det er et stort system at komme ind i.«

Hvem bestemte mest og valgte f.eks. produceren, da du skulle indspille pladen?

»Chris Potter (The Verve m.fl., red.) var mit valg. Sony ville have en anden producer, men der kom noget i vejen i sidste øjeblik, og så foreslog jeg Chris igen, og det gik de med til. Sony nåede at høre den færdige plade, og min kontaktkvinde var helt med på den, stod bag mig og var fortvivlet, da kontrakten blev ophævet.«

Hvordan blev du modtaget af Sony? Opfattede man dig som en eksotisk dansker?

»Lige siden jeg flyttede til England og fik engelsk manager og sangforlag, er jeg blevet opfattet som en engelsk kunstner. Ingen har talt om en særlig dansk vinkel eller stil.«

Er det okay?

»Jeg tænker ikke over det, men hvis f.eks. amerikanerne mener, at det kan sælge min musik, hvis jeg bliver sat i forbindelse med skandinavisk design, cool stil og derfor kan opfattes som en lækker pige, er det fint.«

Køber hjælp

Du har en færdig plade, men ikke det store Sony-maskineri i ryggen. Hvad gør du nu?

»Jeg gør, som jeg hele tiden har gjort. Når man ikke er en del af et stort pladeselskab, må man købe sig til de ydelser, som pladeselskaber laver: Pr, distribution og den slags.

Jeg har lært, at man kan sælge godt med plader, hvis man har gode folk til at stå for pr og pressekontakt. Og så skal jeg ellers bare spille mange koncerter, som er det, der sælger plader, med sådan nogen som mig.

Men jeg har selvfølgelig ikke den store muskel til at hjælpe. Der er ingen, der giver mig en halv mio. kroner til en musikvideo eller hjælper med at skaffe airplay på radiostationer i USA.«

Du har et marked i Danmark, men hvor vil du ellers forsøge at komme videre?

»Vi begynder stille og roligt. I Danmark såvel som i USA. Jeg har turneret jævnligt i USA de seneste år. Både alene og sammen med Zero 7. Jeg har allerede været af sted to gange i år.

Det er faktisk lidt nemmere at komme igennem med min musik i USA. Folks interesse virker ægte. I England handler det mere om stil end om gode sange.«

Hvad har du lært af det seneste år?

»Jeg har lært meget musikalsk ved at være i studiet med en rigtig professionel som Chris Potter. Den store gave har været den økonomiske. Alle de penge, jeg fik i forskud, og som med tiden skulle have været betalt tilbage til Sony, kan jeg nu beholde. Det var en del af aftalen, da kontrakten blev ophævet.

Det sætter mig sjovt nok i en langt bedre situation, end hvis jeg ikke var blevet fyret.«

Har din opfattelse af pladebranchen ændret sig?

»Det er en latterlig branche. Det er svært at forstå de store pladeselskabers beslutninger og prioriteringer. Svært at gennemskue hvem det er, der egentlig bestemmer. Derfor er der også mange musikere, der har sagt tillykke til mig, efter at jeg blev droppet af Sony. De mener, at det eneste rigtige er at gøre tingene selv.

Det er sikkert rigtigt, men man har som musiker - og jeg ved ikke hvorfor - drømmen om den store pladekontrakt. Det handler mere om rockmytologi end om reelle fordele. Man betyder alligevel kun noget på et stort pladeselskab, hvis man er en af deres fem største prioriteter.

Men den slags lader jeg min manager få grå hår over, lige nu nyder jeg bare at bestemme selv.«

niels.pedersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen