Fagforeningen stopper dansen

Bolsjoj Teatrets nye balletchef Aleksej Ratmanskij mener, mener, at russiske dansere ikke er så disciplinerede som deres danske kolleger - under prøver. Til gengæld er de mere fokuserede, når det går løs på scenen.

Aleksej Ratmanskij undskylder sit fåmælte gemyt. Hans tanker er andetsteds. Der er blot en uge til premieren på hans ballet "Anna Karenina", men der mangler stadig seks minutters koreografi, så han bruger hvert et ledigt sekund til at gennemgå balletten med sin assistent.

Desuden er han på det rene med, at tragedien i "Anna Karenina" er et vanskeligere balletsprog for ham end det ironiske og lette, der har præget hans hidtidige forestillinger.

»Jeg laver "Anna Karenina", fordi jeg gerne vil lave ægte drama. Det er vanskeligere for mig, kan jeg mærke, men man siger, at ægte ballet skal være alvorlig, og derfor vil jeg gerne prøve kræfter med det,« siger Aleksej Ratmanskij, der ved årsskiftet tiltrådte en stilling som kunstnerisk leder af Bolsjoj Teatret i Moskva.

Han frygtede, at jobbet ville blive mere administration end kreativt arbejde, men hans bekymring er foreløbig blevet gjort til skamme.

»Direktionen på Bolsjoj har vist sig at være meget professionel, så jeg kan bruge det meste af min tid på at arbejde med det kreative,« siger Ratmanskij.

Forskel på åbenhed

Ratmanskij ved endnu ikke, om han vil sætte "Anna Karenina" op på Bolsjoj. Det afhænger af, hvordan det går i København. Hans ambition for Bolsjoj er at lave flere nye forestillinger, men det er vanskeligt, fordi der bliver spillet næsten hver aften.

»Det betyder, at der ikke er så meget tid til at øve nye forestillinger, så som regel er det sådan, at man øver en forestilling om dagen, spiller den om aftenen, og næste dag fortsætter man så med en anden forestilling. Det vil jeg gerne ændre, men det bliver svært,« erkender balletchefen, der selv har lagt dansen på hylden.

Forskellen på at arbejde på Bolsjoj og Det Kongelige Teater er begrænset. På Bolsjoj øver man til den bitre ende, hvis der er noget, der ikke fungerer, gerne til klokken 22, 23 eller senere, men i Danmark sætter fagforeningen grænser for den kunstneriske udfoldelse. Efter klokken 18 må Ratmanskij ifølge overenskomsten ikke herse med danserne.

På den anden side er danske dansere mere disciplinerede end russere under prøverne, mens russere til gengæld er mere fokuserede, når de går på scenen foran publikum.

»Det har en naturlig forklaring. På Bolsjoj er der 220 at tage af. Her er der højst 90. Hvis en danser leverer en dårlig indsats på Bolsjoj, er han ikke med næste gang. Det skærper konkurrencen.«

Der er også forskel på publikum. Det danske publikum er køligere og mere afmålt i sin reaktion, mens der findes russiske balletfanatikere, der kender hvert eneste trin og danser ned til mindste detalje og lever med i det, der foregår på scenen. Til gengæld, siger Ratmanskij, er det danske publikum mere åbent over for nye ting.

»Hvis det russiske publikum udsættes for noget, det ikke er vant til, reagerer de negativt,« fastslår han.

Newyorker-energi

Ifølge Ratmanskij lever russisk ballet i bedste velgående. Trods vanskelige år efter Sovjetunionens opløsning i 1991 med begrænset finansiering er det lykkedes at bevare traditionen, og i kølvandet på de åbne grænser er udsynet blevet bredere.

»Folk med tilknytning til balletten rejser nu til udlandet for at hente impulser. Det har en meget gavnlig virkning, og repertoiret vokser. Mange rejste i begyndelsen af 1990'erne, men det er ikke første gang, det er sket, og mange er begyndt at komme tilbage. Efter revolutionen i 1917 forlod to tredjedele af Mariininskij Teatret i Sankt Petersborg landet, men alligevel kom der nye folk til.«

Aleksej Ratmanskij er glad for at være tilbage i Moskva, hvor han i sin tid fik sin uddannelse. Han nyder at være i et miljø, hvor sproget ikke er fremmed, og hvor han forstår folk og deres måde at reagere på, hvad enten de taler eller ej. Moskva har fået noget New York over sig, mener balletchefen. Energien er enorm. Der er mindre romantik, men Moskva er forblevet en asiatisk by, selv om den i mangt og meget er en vestlig megapolis.

»Moskva er uforudsigelig, og en smule vanvittig.«

flemming.rose@jp.dk

INDBLIK, SIDE 12

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.