Fortsæt til indhold
Kultur

Kvikke læser-bud på sigende sætninger

Artiklen om one-liners har fået rigtig mange læsere til tasterne. Læs flere one-liners her.

"Livet er som en æske fyldt chokolade. Du ved aldrig, hvad du får."

Jeg har nået en alder, hvor jeg kan tillade mig ting, jeg ikke kan huske.
Kaj Hansen - læser

Sagt af Forrest Gump i filmen af samme navn, og linjen er foreslået af Søren Christensen

Han er blandt de mange læsere, der har taget imod opfordringen i nedenstående artikel til at komme mod gode bud på one-liners.

Kaj Hansen citerer Oscar Wilde for denne:

"Forskellen mellem journalistik og litteratur er, at journalistik er ulæselig, og litteratur bliver ikke læst."

Og så har han også sit eget bud på en one-liner:

"Jeg har nået en alder, hvor jeg kan tillade mig ting, jeg ikke kan huske."

Som vi var inde på i artiklen om one-liners, var Groucho Marx en mester i one-liners, og blandt dem, der citerer Marx, er Allan Heine Hansen:

"Jeg nægter at melde mig ind i forening, der vil have sådan en som mig som medlem.

Kun et monopol-tilsyn

" Er det ikke paradoksalt, at der kun findes et monopoltilsyn!?"

Spørger Christian Hauge Ørnsholt, og Line Borch-Rasmussen har genoplivet dette Pippi Langstrømpe-citat:

"Det har jeg ikke prøvet før, så det må jeg godt kunne finde ud af."

Tom Lehrer
Livet er som en kloak. Hvad der kommer ud af det, afhænger af, hvad du kommer i den.
Tom Lehrer

Den amerikanske filmstjerrne Mae West var aldrig bleg for en hurtig bemærkning, og Morten Andersen fremdrager denne one-liner:

"Når jeg er god, så er jeg virkelig god. Men når jeg er slem, så er jeg bedre."

Bismarck om politik

Nis Aachmann Weinrauch citerer Otto von Bismarck for denne:

"Tro aldrig på noget i politik før det officielt er benægtet!"

Benny Gren Nielsen skriver:

"Nogle mennesker lister forsigtigt igennem livet, blot for at nå frem til døden i god behold."

Kristian Kolby har dette bud på en one-liner:

"Jeg ville gerne forklare, hvad jeg mener, men jeg mangler 2 hånddukker og en æske farvekridt!"

Livet er som en kloak

Morten Dreyer deler dette Tom Lehrer-citat med læserne:

"Livet er som en kloak. Hvad der kommer ud af det, afhænger af, hvad du kommer i den."

Jesper Holm citerer John Lennon - og her bevarer vi den på engelsk:

"Life is what happens to you while you're busy making other plans."

(Fra sangen "Beautiful Boy")

Du kan nå det endnu

Over 70 læsere har på nuværende tidspunkt sendt deres bud på gode one-liners.

Brænder du inde med en?

Så kan du sagtens nå at bidrage her.