Mange roser og en enkelt tidsel

Stor anmelderbegejstring i de tyske medier over dogmefilmen "Italiensk for begyndere". Der er dog også en enkelt syrlig røst.

Lone Scherfigs film "Italiensk for begyndere" havde i går biografpremiere i Tyskland, hvor publikum på forhånd har hørt meget om denne dogmefilm. Den fik nemlig Sølvbjørnen ved Berlinalen sidste år.

»Den første dogmefilm, der kan lide sine figurer,« skriver Die Welt, der hylder Scherfig for hendes evne til at lægge italiensk lethed ind i filmen »også derved, at hendes skuespillere gennem improvisation arbejder stor psykologisk troværdighed frem.«

Anmelderen Simone Mahrenholz konkluderer i Die Welt: »Anderledes end hos dogme-forgængerne mangler her enhver moralsk skarphed; der bliver styret op mod livets bitterheder med humoristisk sødme. Grundlæggende er redningen nær, dog kun hvis man vender sig mod menneskene omkring én med åbent blik. Det er den bittert alvorligt mente morale i filmen, og den kan man ikke føje meget til.«

Let og melankolsk

»Den mest udogmatiske og mest succesfulde dogmefilm,« kalder Spiegel værket.

Og Spiegel sendte også en dame, Caroline Ströbele, der skriver, at Lone Scherfig »har frigjort sig fra de stive regler og drejet en vidunderlig let og melankolsk film om kærligheden«.

Ströbele stør rundhåndet flere roser ud:

»På behageligt upåtrængende måde, næsten i forbigående, viser instruktøren, hvor nær hinanden fortvivlelse og lykke kan ligge. Før den lille gruppe endelig kan vugge på Venedigs kanaler, må der først dø tre mennesker, opgives nogle livsløgne og læres mange italienske sætninger udenad.«

Hele tiden fastholder Scherfig håbets princip, og deri ligger filmens største styrke.

Frankfurter Allgemeines anmelder Gunter Göckenjan er langt mindre begejstret. Han konstaterer syrligt, at man får en »tredobbelt Happy End i Venedig«. Det er lige før, man synes at »høre violinerne, der hyller al den romantik i en lydkappe af godmodig realitets-afstand«. Men, minder han sig selv om, denne film »kommer fra Danmark, det land hvor folk som Arne Jacobsen skruer stilistisk strenghed op til den yderste ynde. Altså er kitsch'en her ganske stram, og realitets-afstanden svælger ikke barokt, men er designet helt tæt på menneskene.«

Han mener, de tre mandlige hovedpersoners svagheder er noget fortænkte, mere troværdige er de tre centrale kvinder. Ved at referere kuriøse optrin fra handlingen bliver Frankfurter Allgemeines anmelder dog så mildt stemt, at han må udbryde: »Det er alt sammen så kært, at man ikke kan blive vred på filmen.«

Straks efter er han dog tilbage i det nærige hjørne og konkluderer køligt, at filmen rummer enkelte øjeblikke af ægte varme.

»De er især tildelt Karen (frisøren. red.), men også andre figurer finder nu og da, takket være deres overbevisende skuespillere, deres sekunder af troværdighed. «

Stern tilfreds

Om Scherfigs forhold til dogmetraditionen skriver Göckenjan ganske tankevækkende, at hun »fører den store gestus ved det spontane og alvorlige filmmageri, som dogmegenren egentlig tilstræbte, tilbage til det som altid var gemt i genren: det lille TV-spil.«

Ugemagasinet Stern er til gengæld mere end tilfreds. Filmen giver publikum »fornøjet-eftetænksomme minutter«, og »Scherfig fortæller i sin romantiske tragi-komedie på vidunderlig let og realistisk måde«.

Man tager kun nødigt afsked med personerne og ville gerne møde dem igen, skriver Stern.

anders.raahauge@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.