Den litterære sabotør
Digte: Christina Hagen er trodsig. Senest har hun kasseret sit anmelderroste sprog og skabt et gebrokkent dansk, som hun smider i hovedet på de lokale mænd, der generer hende på udlandsrejserne.
Åh for satan jeg blive sindssyg af din fucking ævl. Hele tid du stå udenfor restaurant i din tjenerkostume og sige til mig på den dansk: ”Goddag, goddag” og ”hvordan du har det” som papegøje. Jeg fucking lyst til at skære din mund af og putte ned i syltetøjsglas og sætte i køleskab og rigtig spise til jul sammen med SVIN og PØLSE og KÅL og anden ting, der lugte og er grim. Du mig så gal gør! Du lukke din kæft eller jeg lave den vold på dig latinomand.
Sådan lyder en af de mange verbale lussinger, som lokalbefolkningen får at føle i Christina Hagens aktuelle digtsamling ”White Girl”.
Forfatteren kender dilemmaet fra sin egen færden i udlandet: Hun lader sig irritere over især mændenes hensynsløse og grænseoverskridende opførsel.
»Men hvor kan man klage henne? Og kan man overhovedet tillade sig at brokke…