Historiker: Unge skader det akademiske
Unge historikere er for ivrige efter at sælge deres forskning, mener historieforfatter.
Sir Keith Thomas er historiker ved universitetet i Oxford og formand for det dommerpanel, der for nylig uddelede Wolfson-historieprisen.
Han langer ud efter unge akademikere, der bliver uddannet i historie.
"Der er en tendens til at unge historikere i stedet for at præsentere deres ph.d.-afhandling i traditionel akademisk form, straks hyrer en agent og prøver at producere en historisk bestseller," siger Sir Keith Thomas ifølge Independent.
Bøgerne er ikke populære
Det er i forbindelse med uddelingen af den eftertragtede Wolfson-historiepris, at han har fundet anledning til at kritisere ungdommen.
Han læser 150 bøger om året for at kunne vurdere, hvilke historikere der fortjener at vinde prisen.
"Bøgerne er ikke populære nok til at få en bred læserskare, men de er heller ikke tilstrækkeligt akademiske til at interesse mange historikere," siger Sir Keith Thomas som advarsel til de mange unge, der er ivrige efter at sælge sin forskning.
Wolfson-historieprisen blev uddelt for 40. gang og vinderne blev engelske Susin Haries og Alexandra Walsham, som hver fik 185.000 kr. for sejren.