Rødhåret jagerpilot blev rumhelt
Ud af Nasas 165 bemandede rumrejser var missionen med John Glenn den mest presserende.
For præcis 50 år siden satte John H. Glenn Jr. sig ind i en ganske lille Mercury-rumkapsel. Umiddelbart efter susede han ud i rummet.
John Glenn blev rumhelt, og missionen kom til at markere, at USA havde indhentet Rusland i det store rumkapløb.
Af samme årsag blev den i dag 90-årige pensionerede oberst i dag hyldet på behørig vis af den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.
Den dengang 40-årige astronaut cirklede nemlig i sin tid tre gange rundt om Jorden på under fem timer og blev dermed den første ikke-russer, der nåede i kredsløb om Jorden.
Dårlig generalprøve
10 måneder forinden havde Sovjetunionen med Jurij Gagarin gennemført historiens første flyvning i rummet.
USA forsøgte derfor med alle midler at indhente forspringet med lignende opsendelser for at bringe balance i supermagternes regnskab.
De to første amerikanere, der blev sendt af sted var Alan B. Shepard og Virgil Grissom, som henholdsvis den 5. maj 1961 og 27. juli 1961 blev skudt ud i en suborbital bane - som med andre ord betød, at de kom ikke i kredsløb - fra Cape Canaveral med landing i Atlanterhavet.
Virgil Grissom var efter landingen lige ved at drukne, idet hans kapsel sank, fordi lugen blev åbnet for hurtigt.
Mægtig udsigt
Men den 20. februar 1962 klokken 9.47 om morgenen fik Atlas-løfteraketten sendt John Glenn succesrigt af sted i Mercury-kapslen Friendship.
Kapslen var inden da blevet afprøvet med chimpanser om bord.
”Åh, udsigten er mægtig. Jeg kan se løfteraketten vende om få hundrede yards bag mig. Det er smukt,” rapporterede hovedpersonen tidligt i forløbet.
Ca. 135 mio. mennesker fulgte opsendelsen i en nervepirrende tv-transmission.
Blinkende pletter
Kort efter skulle Glenn selv overtage kontrollen med rumkapslen.
Han oplyste forundret, at han så ”ildfluer” eller blinkende pletter udenfor vinduet.
Der var tale om ganske almindelige iskrystaller, som skinnede i sollyset.
På et tidspunkt blev Nasas teknikerne nervøse for, om rumkapslens varmeskjold kunne klare belastningen. John Glenn blev sat til at foretage en mannøvre i kapslen, der skulle sikre, at skjoldet ikke faldt af.
Det blev holdt på plads, og John Glenn overlevede. Han kunne derfor få dage efter bliver hyldet med en stor parade på Manhattan i New York.
USA bragte sig på omgangshøjde med russerne, og syv år senere kulminerede amerikanernes rumindsats, da Neil Armstrong satte sin fod på Månen.
Forlod Nasa i vrede
Inden da havde John Glenn imidlertid forladt rumfartsorganisationen i vrede, fordi han efter sin historiske bedrift bevidst blev forbigået som astronaut i efterfølgende missioner.
John Glenn, som i 1942 og 1943 deltog aktivt som jagerpilot i 2. verdenskrig og fløj 59 missioner i en F4 Corsair mod japanerne, erfarede mange år senere, at han var blevet sprunget over efter ordre fra præsident John F. Kennedy, som ikke ville risikere, at stjerneastronauten skulle omkomme.
”Der havde været så megen fokus på os, så jeg tror, at det ville have set skidt ud, hvis der var hændt mig noget efterfølgende,” sagde hovedpersonen på et pressemøde for nylig.
John Glenn engagerede sig i stedet i politik og var mellem 1974 og 1999 medlem af det amerikanske senat for delstaten Ohio.
Opsigtsvækkende rum-comeback
Men John Glenn nåede også at vende stærkt tilbage og få et opsigtsvækkende comeback hos Nasa.
Næsten 37 år efter den første store triumf var han nemlig tilbage i rummet, da han i 1998 som 77-årig var på rumfærd om bord på rumfærgen Discovery.
Dermed skrev han sig ind i historien, som det ældste menneske, der har været i rummet.