Fortsæt til indhold
Kultur

Savnet Warhol-værk spottet på tv

Et amerikansk tv-hold fandt maleriet ved en tilfældighed, da de filmede til et reality-show.

Maleriet fra 1980'erne, der er malet af Andy Warhol, er et portræt af den amerikanske skuespillerinde Farrah Fewcett, som døde for to år siden.

I forbindelsen med hendes dødsfald donerede hun hele sin kunstsamling til det universitet i Texas, hvor hun studerede kunst som ung. Kunstsamlingen indeholdt dog kun et enkelt portrætmaleri af Farrah Fawcett, og da Andy Warhol malede to af skuespilleren, manglede der altså et maleri.

Derfor iværksatte universitetet en undersøgelse, der skulle finde frem til det manglende maleri.

Tilfældigt fund

Universitetet har ikke kunnet finde maleriet i de sidste to år, men nu lader det til, at et amerikansk tv-hold har fundet billedet ved noget nær et tilfælde.

Farrah Fewcett dannede i en årrække par med skuespilleren Ryan O'Neal, men periodevis var de også væk fra hinanden.

Det forsvundne portræt kunne således ses i Ryan O'Neals hjem, da et tv-hold var i gang med optagelserne til et nyt program, hvor Ryan O'Neal bliver genforenet med sin datter, som har han ikke har haft kontakt til i otte år.

Hænger på væggen

Her hang portrættet på væggen i Ryan O'Neals hjem i Malibu i Californien.

"Farrah prægede mit sind og mit væsen. Det gør hun stadig. Jeg lever stadig i det hus, vi boede i sammen, og de gode ting i huset er ting, som jeg har fået af hende," har Ryan O'Neal tidligere udtalt ifølge The Telegraph.