Gåden om vild dreng er løst
200 år efter sin død er der kastet nyt lys på dreng, der levede som kæledyr i det britiske hof.
Han døde for mere end 200 år siden, men legenden om ham lever stadig.
Han er alene kendt som Peter the Wild Boy - og som sådan ligger han begravet på kirkegården omkring kirken St Mary's i Northchurch, der ligger i Hertfordshire i England.
På hans gravsten står der kun "Peter the Wild Boy 1785".
Fundet i skov
Drengen, der siden blev kendt under sit britiske navn, blev i 1725 fundet i en skov ved Hannover i Tyskland. Hvor han kom fra er en gåde, men da han blev fundet, gik han rundt på alle fire, kunne ikke tale og levede af, hvad han kunne finde i skoven.
Rygtet om drengen spredte sig, og det nåede den britiske konge George I, der under et besøg i Hannover så drengen og siden tog ham med tilbage til det britiske hof.
Her lærte han at gå på sine ben, men det var stort set, hvad han fik lært. Han kom aldrig til at tale og blev opfattet som et menneskeligt kæledyr, der blev vist frem for undrende gæster ved hoffet.
Hans tilstedeværelse ved hoffet og hans baggrund var genstand for megen opmærksomhed. Der blev skrevet mange artikler om den underlige dreng, der også optrådte i sange, skuespil og andet.
Men først nu - over 200 år efter hans død i 1785 - mener en historiker og en medicinprofessor at have fundet frem til, hvad der var galt med Peter the Wild Boy.
Autist
Der findes en del tegninger og malerier af drengen - det mest kendte er William Kents fra 1720'erne, hvor han ses i det ene hjørne med sit store krusede hår og et lille smil.
Dette maleri er indgået i historikeren Lucy Worsleys forskning. Hun, der er tilknyttet de kongelige slotte i Storbritannien, antog som udgangspunkt, at Peter må have været svært autististisk.
Med den antagelse viste hun sine undersøgelser til professor Phil Beale, der er ekspert i børnesygdomme.
Han er nu kommet frem til den konklusion, at drengen led af det såkaldte Pitt-Hopkins syndrom, som først blev defineret i 1978.
Resultatet fremlægger historikeren og medicinprofessoren i et kommende program i serien ”Making History” på BBC's Radio 4.
I dette fremhæver de blandt meget andet, at man hos Peter har fundet adskillige karakteristika, der præger børn ramt af Pitt-Hopkins syndromet. Dette beskrives som en kompliceret kromosomfejl.
Eksperterne fæstner sig blandt andet ved formen af hans tykke læber, hans højde, hans store krusede hår og hans tunge øjenlåg.
Beretninger om Peter the wild Boy rummer også oplysninger om, at han på den ene hånd havde to fingre, der var groet sammen. Også dette passer med syndromet.
Også mentalt afviger mennesker med Pitt-Hopkins-syndromet markant fra raske mennesker. Blandt andet har de intet sprog.
Behandlet som en hund
På baggrund af disse stærkt afvigende træk blev han af sin familie - der aldrig er identificeret - efterladt i en skov. Og her levede han som et dyr, indtil han blev fundet, anbragt på en anstalt for kriminelle og siden taget med til det britiske hof.
At han kom til England betød, at han overlevede - selvom han blev behandlet som en hund snarere end en syg dreng.
Formelt gav George I drengen i gave til svigerinde Caroline, der var interesseret i videnskab og filosofi.
Peter the Wild Boy forblev ved hoffet, hvor han var forsynet med et tykt læderhalsbånd, der bar hans navn, indtil Caroline døde.
Herefter blev han anbragt på en gård
Her levede han, indtil han kom op i 70'erne, og hoffet betalte hans ophold.
Interesserede besøger stadig hans grav og lægger blomster.