Mouritz/Hørslev Projektet: Blik, bang bang
Lone Hørslev ønsker ikke at spille nogen birolle som tekstleverandør til et orkester. Så hun placerer sig centralt på scenen ved koncerterne.
Mouritz/Hørslev Projektet:
Blik, bang bang
Madmusic/Playground
Planeten, Huset, København:
Mouritz/Hørslev Projektet
Mandag aften
Der indledes med titelnummeret "Blik, bang bang", målrettet, indædt, tæt. Gnistrende elguitarer, rock'n'roll. Oveni ligger Lone Hørslevs spinkle, kølige, kalkulerede stemme. Musik, der vil frem.
Et stort skridt videre fra den to år gamle debut "Så er det sagt" - som i forhold til dette var akustisk og dæmpet.
Der fortsættes ikke i det spor. Mads Mouritz overtager vokalen, og tempoet sættes ned. Men fremdriften er der stadig. Og der varieres ualmindeligt meget for en produktion af i dag. Ikke så det bliver flagrende eller forvirrende. Der er konsekvens og helhed pladen igennem. Og Lone Hørslev vender tilbage som vokalist.
Brud på konventionerne
Så kommer der jazzet sang i "Svampeplukker", glade synthesizerklange i "Hus og have" og skramlende punk i "Jeg drikker snaps" (hvor man næsten ikke kan undgå at få associationer til det gamle Århus-band Lost Kids). Alt sammen med en underfundig og mystificerende undertone, som underbygges af de flertydige tekster.
Lone Hørslev har fået megen opmærksomhed omkring sine skilsmissedigte, men har også markeret sig stærkt som fremfører af sin lyrik, hvor hun formår at lægge mere tone, melodi og rytme ind i sine ord end de fleste rappere og standuppere - og dertil brud på rytmen, på konventionerne og på forventningerne. Men det er tydeligvis ikke nok for hende.
Kollektivet og eneren
Hvor hun tidligere i forbindelse med "Projektet" blot havde leveret teksterne og et par gange i løbet af koncerterne kom ind som gæstesolist, indtager hun nu en central rolle på scenen - som mandag aften ved bandets første koncert efter pladeindspilningerne - og på pladen.
Det er, som om Lone Hørslev nægter at lade musikken få magten. Hun vil være dens mod- og medspiller. Det skal være mere end noget så banalt som lyrik sat i musik.
De øvrige seks i foretagendet er legesyge multimusikere, der fungerer smukt som kollektiv. Hun er den ekstra dimension.