Moving Cloud: CUCKANDY

Moving Cloud: CUCKANDY

46 min.

GO' Danish Folk Music



Mange danske grupper spiller irsk musik, men få om nogen med så stor indlevelse og professionalisme som Moving Cloud, som tilmed har bevaret den smittende spilleglæde gennem alle årene. Gruppen blev dannet i slutningen af 1980'erne, da den irske musikbølge ramte Færgekroen i Skolegade i Århus, og siden har gruppen sat sit musikalske fingeraftryk på den danske folkemusikscene. Besætningen har skiftet ansigter undervejs, men fast ankermand gennem alle årene har været den fremragende århusianske bodhranspiller Svend Kjeldsen, som også på gruppens nye CD lægger en markant og medrivende rytmisk bund under gruppens musik. Et af hans forbilleder er den irske bodhranspiller Donnal Lunny, som er medproducent på CD'en og medvirker på to af de 12 numre. Gruppens øvrige medlemmer er i dag engelskfødte, men herboende John Pilkington (vokal, irsk bouzouki og guitar), Klavs Vester (fløjter) og Louise Vangsgaard (violin og vokal), alle tre teknisk velfunderede musikere, som fungerer fint både individuelt og i det kollektive samspil med de hyppige temposkift, som er så karakteristisk for irsk folkemusik.

Repertoiret er udelukkende traditionel irsk folkemusik (reels, jigs, polkaer og en enkelt slow air plus et par sange med "Dirty Old Town" som den mest kendte), og man må sige, at Moving Cloud virkelig har noget at leve op til - sangene og melodierne er tidligere blevet indspillet af bl.a. Christy Moore, Chieftains (med Rolling Stones) og The Dubliners m.fl., men MC har nyarrangeret numrene, som serveres med en ny friskhed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen