T-Model Ford: BAD MAN

T-Model Ford bliver i sit livs vinter bedre og bedre, og hans aktuelle CD er et sandt mesterværk indenfor genren. Totalt blottet for attituder og hentet dybt fra hans sorte sjæl.

T-Model Ford: BAD MAN

40 minutter

Fat Possum Records

Man behøver ikke at have gået så grueligt meget ondt igennem som T-Model Ford for at spille blues, men det hjælper tilsyneladende.

Kernen i blues-musikken er følelserne. Smerten, som den oprindelig kom til udtryk i den sorte amerikaners kummerlige tilværelse. Siden er blues-musikken blevet til så meget. Har fået så mange udtryk, men den rammer stadig dybest, når den synges og spilles med stof hentet op fra en indre dyb blå brønd. Når den er mest enkel

Og her er nu 78-årige T-Model Ford en sand mester. Hans musik - ord såvel som toner - opleves som hans hjerteslag. Guitar og vokal forenes med hans inderste - og så blæser han en hatfuld om hans musik ikke - teknisk set - på nogen måde er ekvilibrisme. Han improviserer, mumler lidt histen og pisten, taber lidt toner. Men det gør ikke det fjerneste. Er kun med til at forstærke det menneskelige aspekt. På godt og ondt. Ligesom det var det, da han i foråret spillede på blues-festivalen i Odense.

T-Model Ford har bestemt ikke været Guds bedste barn og begyndte først at spille blues i en meget høj alder. Og nu det som om Fanden har taget ham. Han har virkelig noget, han vil af med her i sit livs vinter - "Bad Man" er hans fjerde album - og hans totalt afslappede attituder er incitament nok til at høre de ti pragtfulde bluessange igen og igen.

Ikke siden Buddy Guys "Sweet Tea" er hørt en så hudløs ærlig, inderlig og frem for alt ægte bluesplade, og så er den i øvrigt meget passende produceret af veteranen Jim Dickenson.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen