Dækningen af Gaza - en tillidssag

DR's nyhedschef og Jyllands-Postens udlandsredaktør forklarer, hvad de gør for at sikre seere og læsere den bedst opnåelige version af sandheden om konflikten.

Artiklens øverste billede

Konflikten mellem Israel og palæstinensere i Gaza fylder medierne, og i elektroniske nyhedsudsendelser og aviser kan danskerne dagligt se blodige billeder af lig og børn med afrevne lemmer, der er ofre for Israels bombesvar på palæstinensernes raketangreb.



Men hvor stammer billederne fra? Hvem har fotograferet?



Ingen tv-stationer eller aviser kan få egne reportere ind i Gaza, og derfor må mediehusene betjene sig af billeder, som de ikke selv har taget. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt modtagerne kan stole på, at billederne og deres budskaber ikke er manipulerede og dermed designede til at svinge sympatien en bestemt vej.



Den næstbedste løsning

DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, anerkender, at man må antage, at begge parter vil forholde sig kynisk til offentligheden i den forstand, at sandheden bliver krigens første offer. Både Israel og palæstinenserne vil forsøge at fremstille modparten som nådesløs aggressor via de informationer, de sender ud til verdenssamfundet. Den problematik gør en afbalanceret dækning ekstra vigtig, mener Ulrik Haagerup.



»Vi modtager materiale fra nyhedsbureauerne Associated Press og Reuters, og vi må i vidt omfang stole på den etik, der ligger hos dem. Men det er ikke nok. For at sikre os yderligere, bruger vi en stringer, en stedkendt freelancer, som også arbejder for ABC i USA. Ham har vi udstyret med en såkaldt skudliste og spørgsmål, som vi gerne vil have, at han stiller. Forleden sendte han eksempelvis 23 minutter hjem til os, som vi redigerede sammen til et indslag. Når vores egne reportere ikke kan komme ind, er dette den næstbedste løsning,« siger Ulrik Haagerup.



Tv deltager i krigen

DR-chefen fortæller om freelanceren, at han er palæstinenser, og at han har arbejdet tæt sammen med DR's seneste tre korrespondenter i Mellemøsten. Reporterens navn vil Ulrik Haagerup ikke oplyse af sikkerhedsmæssige årsager.



»Vi bruger ham, fordi vi har tillid til ham. Her er ikke tale om en tilfældig person,« betoner Ulrik Haagerup.



Han har det godt i maven, når TV Avisen ruller over skærmen om aftenen.



»Vi kan ikke gøre det, som vi allerhelst vil. Vi kan ikke komme tæt på Hamas' ansvarlige ledere, og der er mange parter, som vi ikke kan stille spørgsmålet: hvorfor? Vi er bevidste om, at vi er med i krigen, fordi den i høj grad også handler om, hvad der kommer på tv-skærmen, da det påvirker verdensopinionen. Men vi gør det så godt, vi kan,« siger Ulrik Haagerup.



Umuligt at komme ind

Jette Elbæk Maressa, Morgenavisen Jyllands-Postens udlandsredaktør, forklarer, at avisen har afdækket alle muligheder for selv at komme ind i Gaza, men at det har vist sig umuligt.



Som den næstbedste løsning bruger avisen i lighed med DR en palæstinensisk stringer, Ahmed Said, der i 10 år har samarbejdet med skiftende JP-reportere. Ahmed Said har tidligere arbejdet for bl.a. Le Figaro i Frankrig.



»Ahmed Said har modtaget en grundig instruktion i avisens etiske retningslinjer, og han arbejder tæt sammen med vores korrespondent, Sanne Gram,« siger Jette Elbæk Maressa.



Skud eller ikke skud?

Jyllands-Posten bragte torsdag en artikel, hvori Ahmed Said havde talt med adskillige palæstinensere. Ingen af dem havde set eller hørt skud fra den FN-skole, som Israel bombede som svar på, hævdede israelerne, palæstinensiske krigeres raketangreb fra den pågældende skole.





Når Jyllands-Posten bruger en palæstinensisk freelancer, kan vi så være sikre på, at han arbejder uhildet? Israelerne har lagt en video ud på internettet, hvor man ser skud fra skolen, men JP's palæstinensiske stringer kan ikke finde nogle mennesker i området, der har registreret angreb her fra? Det gavner vel palæstinensernes sag, da de fremstår som uskyldige ofre?



»Jeg føler mig sikker på, at Ahmed Saids faglighed vil gå forud for de følelser, han måtte have. Hvis han havde truffet en person, der havde hørt skud fra skolen, ville det fremgå af artiklen,« siger Jette Elbæk Maressa.



Ingen er upartiske

Hun tvivler på, at en vesterlænding i Gaza ville være et mere troværdigt vidne.



»Mange vesterlændinge i Gaza er der for at udføre solidaritetsarbejde. For nogles vedkommende gælder det, at de har taget stilling i konflikten og derfor ikke er upartiske,« siger Jette Elbæk Maressa.



»Vi ville helst selv være til stede i Gaza, men når vi ikke kan være det, så er det igangværende samarbejde mellem vores mellemøstkorrespondent og Ahmed Said den bedst mulige løsning i bestræbelserne på at give læserne en god og så vidt mulig objektiv dækning af konflikten.«



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen