Finkultur er blevet folkeeje

Årtiers stigende velstand og det offentliges forsøg på at gøre finkulturen til folkeeje har på det nærmeste udvisket forskellen mellem, hvad de øverste og de nederste socialklasser bruger af kultur, viser en ny undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet.

Det skriver Politiken.

I 1960'erne skulle man tilhøre den økonomiske og sociale overklasse for at gå i Det Kongelige Teater, se ballet og høre opera. I dag er det næsten lige så sandsynligt, at man render på arbejdsmand Jensen som direktøren i finkulturens paladser.

Allerede i slutningen af 1980'erne fik man i USA øje på en helt ny type kulturforbruger. Den kulturelle altæder, som i stedet for nøje at udvælge sig de fine kunstarter forsynede sig med kulturtilbud af enhver art.

Fra rockkoncert over B-film og til prisbelønnet litteratur. Men i USA var det den sociale elite, der bare havde skiftet den snævre finkultur ud med et bredt forbrug af fornøjelser.

I Danmark kan man følge udviklingen helt tilbage til 1964, og i en ny undersøgelse af de gamle data viser det sig, at indkomst og socialklasse år for år har betydet mindre for, om man bliver altæder eller ej.

»Kulturforbruget er blevet mere demokratisk. Betydningen af forskelle i indkomst for ens forbrug forsvinder stort set op gennem 90'erne«, siger seniorforsker og ph.d. i sociologi Mads Meier Jæger, der har foretaget undersøgelsen for Socialforskningsinstituttet, til Politiken.

Hvor lang en uddannelse man har, har stadig en betydning, men mindre og mindre år for år. Alligevel er flertallet af danskerne stadig langtfra altædende.

De fleste nøjes i store træk med lejlighedsvis avislæsning og en tur i biffen i ny og næ. Og den gruppe vokser.

Kilde: Politiken