Nye afsløringer om Stonehenge

Det har længe været antaget, at Englands Stonehenge er mindst lige så gammel som Egyptens pyramider, men nu har de to forhistoriske vidundere fået endnu en ting til fælles.

Ligesom pyramiderne blev bygget som en sidste værdig hvileplads for faraoer og deres familier, mener britiske forskere nu at kunne bevise, at Stonehenge oprindeligt var en begravelsesplads for datidens mest magtfulde familie og måske endda kongeligt dynasti.

Arkæologer har hidtil antaget, at Stonehenge kun blev brugt som begravelsesplads i en begrænset periode på 100 år mellem 2700 og 2600 f.Kr. Det var før de store sandsten kaldet ”sarsens”, blev fragtet ned fra formodentligt de nordlige dele af England og stillet op i den karakteristiske cirkel af 30 sten i omkring år 2500 f.Kr.

Nu har kulstofanalyser imidlertid vist, at stedet blev brugt som begravelsesplads allerede fra år 3000 f.Kr., hvilket var omkring det tidspunkt, hvor Stonehenges cirkulære vold og grav blev formet ud af Salisbury Plain 140 km sydvest for London.

»Vores hypotese er, at Stonehenge oprindeligt var et sted for de døde. Et ekstra tvist på den opdagelse er, at den formentlig har været forbeholdt datidens elite, måske endda et oldnordisk royalt dynasti,« siger professor i arkæologi fra Sheffield University, Mike ParkerPearson, der leder forskningsholdet bag opdagelserne, der er sket i et samarbejde mellem fem britiske universiteter.

Moderne teknologi
Holdet har i den seneste tid som de første i et halvt århundrede fået lov at grave omkring Stonehenge for at lave analyser af det sagnomspundne sted med nutidens mest moderne teknologi. Et klart fingerpeg for forskerne i retning af denne familieteori har været det meget lille antal begravelser, der er blevet gennemført ved Stonehenges anlæggelse, og at antallet er steget i takt med, at efterkommere formodentlig mangfoldiggjorde familien. Forskerne peger også på, at det ville kræve en magtfuld familie at samle arbejdskraft nok til at hente de store sten til Stonehenge.

»Stonehenge var ganske tydeligt et særligt sted på det tidspunkt, og vi må antage, at blev man stedt til hvile her, var man en person med en særlig baggrund,« fortsætter professoren.

Det var i øvrigt samme hold, der sidste år fandt resterne af en stenalderlandsby tre kilometer fra den velbesøgte turistattraktion, samt noget, der lignede en kopi af Stonehenge, blot bygget i træ. Herfra blev der også fundet en bred sti ned til floden Avon. Der er en tilsvarende sti fra floden til Stonehenge, og dette kombineret med fund af potteskår og dyreknogler efter halvspiste festmåltider fik forskerne til at gætte på, at stenalderfolket brugte disse to pladser til at fejre livet og døden. Og den teori føler Parker-Pearson sig kun bekræftet i.

Præhistorisk Styx
»Vi formoder, at floden blev brugt som et bindeled mellem de dødes og levendes riger. Det var en slags præhistorisk version af floden Styx,« siger Parker-Pearson med floden omkring dødsriget i den græske mytologi.

Det er første gang nogensinde, at der er blevet foretaget kulstofprøver af rester efter de kremerede døde, der er begravet ved Stonehenge. I alt 240 mennesker, alle kremerede, menes begravet her. 49 blev gravet op i 1920'erne, men lagt i jorden igen, da man dengang ikke mente, at det havde nogen forskningsmæssig værdi. Men det har ændret sig med nutidens teknologi, og de nye analyser viser også, at Stonehenge blev brugt som en begravelsesplads i omkring 500 år.

Den tidligste begravelse man har kunnet datere via knoglerester og tænder stammer fra år 3030-2880 f.Kr., mens den seneste formentlig er fra en 25-årig ung kvinde begravet omkring år 2570-2340 f.Kr.

Opdagelserne bliver offentliggjort i det næste nummer af National Geographic.