Et stykke bart til 7 mio. kr.

En uskyldig afklædningsscene i tv-serien "NYPD Blue" har kostet tv-stationen ABC dyrt.

Artiklens øverste billede

En dreng træder ind i et badeværelse og overrasker en kvinde der - med ryggen til - er ved at klæde sig af.

I et kort øjeblik fik seerne et glimt af kvindens nøgenhed, og så var fanden løs...

Det skete i den populære politiserie "NYPD Blue", hvis definitivt sidste episode i USA blev udsendt i 2005.

Det var før kl. 22.00.

Det var i USA.

I 2003.

The Federal Communications Commission (FCC) har nu idømt ABC en bøde på hele 7 mio. kr. for at vise episoden, der stemples uanstændig.

ABC afviser kravet under henvisning til at "en bagdel ikke er et kønsorgan". Og man agter at appellere afgørelsen.

FCC oplyser, at man har modtaget adskillige klager over episoden.

Janet Jackson

Tidligere har FCC blandt andet reageret mod Janet Jacksons såkaldte garderobe-kiks under Superbowl, hvor hun i en duet med Justin Timberlake chokerede og forargede USA, da hun et øjeblik blottede et nøgent bryst.

En talsmand for ABC siger til Reuters, at programmet blev sendt i luften med en advarsel og at den pågældende episode faldt naturligt ind i seriens i forvejen kendte stil.

Næststørste bøde

Bøden på de 7 mio. kroner er den den næststørste, der er givet til et tv-selskab. Den største fik CBS for en nøgenscene i "Witout A Trace". Den var på 18 mio. kr., men endte dog med et forlig på 1,5 mio. kr.

Janet Jacksons "garderobe-kiks" under Super Bowl i 2004 kostede CBS 2,8 mio. kr.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen