De troede, at jeg var evnesvag

I 1950'erne blev han kaldt en destruktiv spasmager og fik tørre tæsk af kritikerne. I dag hyldes han som den største billedkunstner siden Picasso. Robert Rauschenberg er fra i dag udstillingsaktuel i Århus. I den anledning har Morgenavisen Jyllands-Posten mødt ham i New York.

New York

En fattig, ordblind mand med indianske gener erobrer kunstverdenens top.

Det lyder som ren fiktion, men er ganske vist. Superlativerne klæber til Robert Rauschenberg, den nu 80-årige amerikaner, der ofte kaldes den mest indflydelsesrige kunstner i de seneste 50 år.

Men hans tilværelse tog en vaklende begyndelse i en lille olieby i Texas. Han lider af svær ordblindhed og beskriver sin skoletid som et helvede. For forældrenes skyld meldte han sig alligevel ind på universitetet, men det blev ingen succes:

»Jeg blev smidt ud! Jeg ville ikke skære i en levende, uskyldig frø. Der lå levende frøer på alle lokalets borde, og 60 studerende havde til opgave at dissekere dem. Jeg argumenterede over for lærerinden: Jeg ved ikke nok om frøer, døde eller levende, til at skære i dem. Jeg smed min frø ud ad vinduet og blev sendt op til rektor. Han sagde, at det var upassende opførsel og et brud på reglementet. Så var det slut. Min far var en trænet jæger, og jeg vidste, at han ikke ville forstå, hvorfor jeg afbrød min uddannelse på grund af en frø. Så jeg fortalte ingenting og begyndte i al hemmelighed at arbejde i en butik. Krigen blev min mulighed for at genindtræde i samfundet: Jeg blev indkaldt til flåden og rejste til Californien, lykkeligt langt væk hjemmefra,« griner Robert Rauschenberg.

Maleri med vokseværk

Bydelen Greenwich Village, engang hjem for byens kreative bohemer, i dag base for dyre modebutikker og finansmænd, lægger grund til Robert Rauschenbergs fire etager høje New York-værksted. Indenfor er han i selskab med flere assistenter og i færd med at smage på dagens første glas chardonnay, mens fjernsynet, der er tændt alle døgnets 24 timer, drøner for fuld skrue.

»Jeg mener ikke, at tv har en mere skadelig virkning på samfundet end livet selv. Jeg betragter tv'et som endnu et vindue mod verden. I øjeblikket det eneste vindue, jeg har mod verden.«

Han peger på vinduerne, hvor udsigten over New York er spærret af mørke stilladser, der for tiden beklæder bygningens facade.

Kontakten til verden udenfor bliver i det hele taget ikke dyrket som tidligere, og han kommer ikke til Danmark i forbindelse med udstillingen på ARoS, der åbner i dag. Årsag: Han blev for nylig ramt af et kraftigt slagtilfælde, der tog hårdt på hans krop og lammede hans højre arm.

»En læge ville sætte skruer i armen for at rette den ud. Han fortalte, at han med stor succes havde gjort det samme for en guitarist. Men jeg har aldrig ønsket at spille guitar, så den læge droppede jeg.«

Intellektet er intakt, og det samme er hans berygtede humor. Men det irriterer ham tydeligvis at være fysisk begrænset. Han er kendt som en særdeles aktiv kunstner, og han oksede tidligere rundt i New Yorks gader for at finde gammelt ragelse. Bildæk, persienner, døre, cykelpedaler og ikke mindst en udstoppet angoraged er blandt genstandene, der er blevet samlet op og genbrugt som kunst.

Jorden rundt på syv år

Rauschenbergs arbejde er gennem årene blevet udsat for talrige analyser, ofte freudianske, og på den måde har kunsthistorikerne fundet alverdens skjulte betydninger i hans værker. Hvad mener han om det?

»Det hader jeg. Jeg kan ikke holde ud, når folk læser alverdens ting ud af mine værker, for de er bogstavelig talt, hvad de er. Det handler ikke om noget andet - det er lige dér!«

Han peger arrigt på et af de nye silketrykmalerier, som hænger på væggen.

»Derfor kan jeg så godt lide dans. Dans er, hvad det er, og ændrer sig hele tiden og fra dag til dag. Det har jeg også prøvet at gøre med mine værker, og det er nok derfor, jeg indarbejder lys, stemmer, ure og alle mulige ting, som du ikke kan tage for givet. Ting, der ændrer sig, sådan at kunsten aldrig forbliver det samme.«

For 20 år siden begyndte han at arbejde på reflekterende flader som metal, messing og kobber. Disse værker, hvoraf mange kan ses på ARoS-udstillingen, spejler omgivelserne og skifter på den måde - som dansen - hele tiden udtryk. Ideen fik han i Chile, hvor han brugte det lokale råstof kobber som lærred. Det sydamerikanske ophold var en del af hans legendariske verdensturne ROCI (Rauschenberg Overseas Culture Interchange). I syv år rejste han jorden rundt - til lande som Kina, Sovjetunionen, Østtyskland og Tibet, hvor han arbejdede med lokale kunstnere i håb om at forbedre forholdet mellem klodens kulturer, intet mindre. Hvordan ser han på projektet i dag?

»Det havde sine øjeblikke. Før vi kom, var det eksempelvis forbudt at male abstrakt i Sovjet, men det ændrede sig, da vi havde været forbi. I Kina var klassisk kinesisk dekoration den eneste acceptable malemåde, men det ændrede sig også. Jeg har hørt, at man i dag taler om før-Rauschenberg og efter-Rauschenberg i Kina. Men jeg troede virkelig naivt på, at den rigtige kunst på det rigtige tidspunkt kunne ændre verden. ROCI havde en indflydelse på verden, men det stoppede ikke vold og krig. Jeg er meget imod krig, det er alle selvfølgelig, men hvordan stopper man den?«

Sydens charme

Skildpadden Rocky dasker rundt på gulvet i værkstedet. Den har i 40 år vogtet over Rauschenbergs hjem i New York, mens dens ejer primært har opholdt sig på Captiva Island ved Floridas golfkyst.

»Jeg satte et dansestykke op, hvor jeg skulle bruge 30 skildpadder. Jeg måtte købe én for at få lov at leje de resterende 29. Jeg har taget ham med til Florida to gange. Han er en ørkenskildpadde, så jeg troede, at han ville sætte pris på sandet dernede, men begge gange blev han syg, og jeg nåede lige at tage ham til New York, før det blev alvorligt. Så fangede jeg en anden skildpadde for at give ham selskab, og fordi jeg havde en teori om, at han ikke vidste, hvad han er - en skildpadde. At være skildpadde og ikke vide, hvad man er, er socialt set ret upassende.«

Robert Rauschenberg flyttede til Florida på et tidspunkt, da hans New York-karriere var på sit højeste. Han ville tilbage til syden, siger han.

»Jeg trives bedst i varmt vejr. Derfor bryder jeg mig heller ikke om Skandinavien. Jeg har været der både om sommeren og om vinteren, og jeg kan ikke finde ud af, hvilken af de to årstider jeg mindst kan lide. Selv om jeg flyttede til Florida, var jeg stadig meget i New York. Jeg kørte frem og tilbage og tog min abe med i bilen. Jeg kørte 24 timer i træk, og aben var så nysgerrig, at hun blev oppe hele natten for at se, hvad der skete. Så det er den rette makker at have, hvis man kører hele natten. Hun holdt mig vågen og pillede mig i øret og snoede sin hale om min hals.«

Smag og behag

De abstrakte ekspressionister regerede på kunstscenen i 1950'ernes USA. Men Robert Rauschenberg vendte dem ryggen og genfandt på sin unikke måde det figurative maleri.

»Der var ingen grund til at blive hængende dér - jeg ville noget helt andet. De abstrakte ekspressionister var mine venner, men de havde også meget ondt af sig selv. Jackson Pollock var en egoman uden lige. Med de gutter sluttede perioden med det lidende kunstnersubjekt. Jeg mente, at kunst var en fornøjelse, og det mener jeg stadig.«

Robert Rauschenberg er kendt som manden, der for alvor trak hverdagens ydmyge genstande ind på kunstens domæne. Tråden blev samlet op af 1960'ernes popkunstnere som Roy Lichtenstein og Andy Warhol. Men Rauschenberg vil ikke grupperes sammen med dem.

»Det er jeg for gammel til. Jeg var allerede et andet sted. De brugte populære billeder i isolation og præsenterede dem for folk, der var bekendt med dem i forvejen. Jeg tog billederne ud af en kontekst og viste dem på en måde, så de virkede nye. Jeg prøver at udstille det velkendte i en anderledes situation, hvor man knap genkender det. Det er det morsomme ved mit arbejde. Det er bare lidt kompliceret nogle gange, for jeg kan lide at arbejde med store badekar, og hvordan skjuler man sådan et? Men jeg har altid forsøgt ikke at klassificere mit arbejde, som andre gør. Jeg har hele tiden forsøgt at overraske mig selv, og det er lykkedes flere gange, må jeg indrømme.«

Hård kritik

I 1955 lavede Rauschenberg værket "Bed", hvori han brugte et kludetæppe som lærred. Derpå dryppede han maling og påklistrede en hovedpude. Resultatet, ét af hans mest anerkendte værker, er en uglet seng, der er vendt lodret, så den bliver til et maleri.

»Jeg gemte den slags værker for min mor. Hun ville vaske dem. Jeg kan ikke klare, hvis folk tror, at min søn sover på beskidte lagner, sagde hun . Men det er ikke et lagen, og det er ikke skidt, det er maling, svarede jeg. Men jeg kom ingen vegne. Da MoMA for første gang købte en af mine ting, sagde hun: Folk har virkelig ingen smag nu til dags.«

Mange kunstkritikere har gennem årene været enige med hans mor. I begyndelsen af 1950'erne havde Rauschenberg en udstilling i Firenze, hvor en anmelder opfordrede ham til at smide værkerne i Arno-floden.

»Jeg gik over Ponte Vecchio og om på den anden side af floden. Der fandt jeg nogle tunge sten, som jeg bandt til mit arbejde, nogle skrotskulpturer, og så smed jeg dem i. Jeg lagde en seddel til kritikeren og sagde: Jeg fulgte dit råd! Det kom han sig aldrig over, har jeg hørt, og jeg er sikker på, at han aldrig skrev dét igen. Men i dag er jeg blevet bedre til at udnytte mit handicap: Jeg læser ikke anmeldelserne!«

tom.hermansen@jp.dk

ARoS Aarhus Kunstmuseum:

ON AND OFF THE WALL

Til den 10. september

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.