Anders And, Silas, Andrea og Lego var i overskud

Særskilt kanon for børnekultur udsparng af overskudsting fra udvalgene. Som ranglen i pølseenden overraskede kanonudvalget i går med at præsentere en særskilt kanon for børnekultur, hvor legoklodser, byggelegepladser og børnestole er kommet selskab med Anders And, Gummi Tarzan og Palle alene i verden.

Undervejs opstod behovet for en børnekanon, der kunne tilgodese de mange værker, der er direkte skabt til børn, men som blev sat i skammekrogen i andre udvalg. Alle udvalg blev derfor inviteret til at byde ind på børnekanonlisten, og musikeren Henrik Marstal blev udnævnt til formand for den.

»Det udsprang af en overskudsting. Vi havde lyst til at gøre noget mere og se på børnekulturen, der om noget er vores kulturarv. Dansk børnekultur har i løbet af det 20. århundrede stået meget stærkt med "De små synger", "Gummi Tarzan", og Halfdans "ABC" som noget, vi alle har et forhold til det.

Det ville vi vise og hylde som et stykke meget levende dansk kulturhistorie. Dansk børnekultur har en meget stærk sammenhængskraft, fordi tingene har spillet bold op ad hinanden og har givet børn et fundament at stå på,« siger han.

Hvad laver Anders And i en dansk børnekanon?

»Anders And er en antihelt i familie med store danske antihelte som f.eks. Jeppe på Bjerget. Der er noget i Anders Ands karakter, der matcher vores selvforståelse,« lød Henrik Marstals begrundelse for at medtage den fjerede, dovne hidsigprop fra Andeby.

jesper.stein@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen