Amerikanernes krige på museum

Udstilling på National Museum of American History midt i den amerikanske hovedstad var omstridt længe inden åbningen. Indvendinger mod enkelte afsnit overstråles af begejstring for en realistisk fremstilling af krigens gru, der får særlig betydning for et land i krig.

Washington

Der er ingen uniformer og heller ingen udpluk af de våben, der med dødelig præcision rammer amerikanske soldater, når de kæmper i Irak. Militæraktionen som præsident George W. Bush har gjort til fronten i krigen mod terror.

Denne mangel i en stor ny udstilling på National Museum of American History kan naturligvis begrundes med, at kampene endnu ikke er afsluttet. Det er derfor alt for tidligt for historikerne at give nogen bedømmelse af Irak-krigens perspektiv og konsekvenser.

Det historiske museum, der er en del af Smithsonian Institution's netværk af museer midt i den amerikanske hovedstad, har dog følt sig forpligtet til at tage den seneste af USA's krige med. Det sker i så beskedent et omfang, at den uopmærksomme gæst risikerer at overse det.

Det væsentligste element i dette lille afsnit er en bemærkning om, at de større kamphandlinger var overstået på mindre end to måneder. En sætning, som museet kan blive tvunget til at revidere i en udstilling, der skal være tilgængelig i årtier.

Smithsonian Institution er også blevet kritiseret for sin behandling af den første Irak-krig, der virker som en fodnote til en ellers imponerende udstilling. Her er intet om 1991-krigens militære eller politiske betydning og intet om de nye højteknologiske våben, der ellers forbløffede den ganske verden.

Måske bliver disse mangler så iøjnefaldende, fordi udstillingen på 1.700 kvadratmeter ellers udmærker sig ved at være både fyldestgørende og præcis i sine bestræbelser på at leve op til den pompøse titel: "Frihedens pris: Amerikanere i krig".

Det er noget overraskende den første fuldstændige udstilling af USA's militære historie, der ganske korrekt begynder med krigene mod Frankrig og indianerne og afsluttes med angrebene på Washington og New York 11. september 2001, plus den mindre heldige fodnote. Det sidste inklusiv det spil kort med portræt af de eftersøgte irakiske ledere, der ude på gaden sælges som souvenir for et par dollars.

Udstillingen med et budget på 16 mio. dollars har været længe under vejs. Blandt historikerne var der bestemt ikke enighed om, hvordan USA's historie skulle skildres.

En gruppe ønskede at tegne de seneste 400 års udvikling gennem de ledere, som stod i spidsen for krigene. En anden gruppe krævede, at hovedvægten blev lagt på den sociale og økonomiske udvikling.

Den højeste pris

Striden blev skærpet, da en enkelt donor rystede op med otte mio. dollars, der kom med en tilføjelse om, at udstillingen burde illustrere, hvordan tusinder har betalt den højeste pris for at sikre USA's frihed.

Den slags vakte minder om de langvarige stridigheder, som for mere end en halv snes år siden blev udløst, da det samme museum i meget mindre målestok ville fortælle om atombomberne, der blev kastet over Japan. Smithonian's eksperter har således været tvunget ud i en vanskelig balancegang, hvor for megen vægt på krigens ofre ville blive kaldt venstreorienteret og for megen vægt på heltene, ville udløse påstande om højreorienteret slagside.

Med enkelte undtagelser kan det konstateres, at balancegangen er lykkedes. Her er ingen forherligelse af krigen, men en nøgtern fremstilling af dens blodige grusomhed og de mange tab.

Derfor er det også ganske på sin plads, at et skilt ved indgangen advarende påpeger, at udstillingen indeholder materiale, der er skræmmende og måske ikke passende for mindre børn.

De første afsnit er i deres opbygning og indhold ganske traditionelle, og et par skoleklasser var da heller ikke længe om at komme gennem krigene mod franskmændene og mod de indfødte. Allerede ved mødet med George Washington og hans frihedskamp blev tempoet dog sat ned, og ved borgerkrigen gik mange ganske i stå.

Det er en naturlig reaktion, når de traditionelle uniformer, våben og breve fra soldaterne i felten for første gang kan suppleres med fotos, der ikke efterlader nogen i tvivl om, hvor brutalt de to dele af USA kæmpede mod hinanden for, hvad der med historiens målestok blot er nogle få år siden.

Hope

Udstillingen bliver endnu mere fængslende, når den når til de to verdenskrige. Her suppleres de falmede fotografier med filmoptagelser, og det lykkes samtidig at sætte kamphandlingerne ind i en større sammenhæng.

Mange vil nok blive overrasket, når det dokumenteres, at soldaten i fronten har 10 mænd og kvinder bag sig, inden han går i aktion.

Udstillingen gør det samtidig klart, at ikke mindst Anden Verdenskrig var meget andet end kamphandlinger. Der er således lange filmklip med en forrygende morsom Bob Hope. Han fik soldaterne til i et kort øjeblik at glemme, at de blot timer senere skulle sendes ud i kampe, hvor tabstallet lå langt over, hvad der i dag ville blive betragtet som acceptabelt.

En udstilling om USA's krige må også give væsentlig plads til Vietnamkrigen. Enkelte kritikere har hævdet, at denne krig har fået for meget på det historiske museum, hvor den sidestilles med Anden Verdenskrig.

Overvældende

Kritikken afvises med en henvisning til, at krig i Vietnam 40 år senere fortsat har indflydelse på amerikansk politik, hvilket med al ønskelig tydelighed blev demonstreret under den netop afsluttede valgkamp.

Der er ingen tvivl om, at denne del af udstillingen, som domineres af en restaureret UH-1 Huey-helikopter vil blive studeret intenst. Det kan ske fra en sofa foran en række skærme, der minder os om, at Vietnam var den første tv-krig.

Optagelserne fra rismarkerne og Saigon virker i denne sammenhæng overvældende. Et midaldrende ægtepar havde tårer i øjnene, da de rejste sig fra sofaen.

For mange besøgende kommer det som en overraskelse, at Den Kolde Krig har fået sit eget afsnit. Beretningen om de mange atomraketter, som de to daværende supermagter havde rettet mod hinanden, udløser kuldegysninger.

11. september er samtidshistorie, men der er en indre logik i at tage dette angreb med i et forsøg på at illustrere "Prisen for frihed". Billederne af de kaprede fly, der pløjede ind i New Yorks vartegn, virker så stærkt som nogen sinde.

Endnu stærkere er mødet med en stump af det forbrændte og forvredne stålskelet fra World Trade Center. Det kom fra 70. etage af det sydlige tårn og passer dermed til udstillingens bærende tema.

Krig handler om våben, om strategi og om helte, men krig handler endnu mere om lidelse, tab og ganske almindelige mennesker.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.