Nettet strammes om cd'en

2004 blev et gennembrud for online-musik. Computerbranchen puster liv i musikken.

Hvis man skal tro prognoserne fra Julemandens værksted, ligger der bærbare musikafspillere under rigtig mange juletræer i aften. Julens hardware-hit er mp3-spillere på størrelse med en tændstikæske, små harddiske i lommeformat med lagerplads til hundredevis af sange og til dem, der har været ekstra artige i 2004, en af de elegante iPod-spillere fra Apple.

På den måde kommer årets julegaver til at afspejle, at musikforbruget for alvor bevæger sig fra fysiske medier som cd-skiver til det digitale univers.

Alle disse iPod'er og mp3-spillere skal jo fodres med musik, og det sker ved, at man kobler dem sammen med en computer og henter sange i det digitale musikbibliotek.

Man kan opbygge sit musiklager på flere måder. Mange musikfans køber fortsat konventionelle cd'er og fodrer dem i computeren, men det bliver stadig mere oplagt at springe cd'erne over og hente musikken hjem via internettet.

Eksperterne har talt om det i årevis, men i 2004 blev det virkelighed. Og det er ikke kun ulovlig fildeling på nettet, det handler om - omsætningen i de virtuelle musikbutikker steg, det blev lettere at handle med dem, udvalget på de digitale hylder voksede, og i takt med, at stadig flere almindelige hjem har fået bredbånd, er dét at købe sange og musik via nettet blevet et reelt alternativ til at handle i en gammeldags pladebutik.

Apples tempel

Vi hænger stadig lidt på beatet herhjemme, men i verden omkring os rykker musikken i cyberspace, og det skyldes ikke mindst, at man med iPod'er og computerprogrammer som iTunes og Windows Media Player har fået enkle måder at håndtere, sortere og arkivere musikken på.

Musik på nettet er ikke længere kun noget for nørder og pirater.

Det var tydeligt, da jeg tidligere på året besøgte computerfirmaet Apples flagskibsbutik i New York. Når man kommer ind fra Prince Street, ligner forretningen en blanding af designmuseum og tempel. Men det mest markante indtryk er, at der er musik i luften.

Det er ikke kun den nyeste hardware, der sitrer. Fra alle computere strømmer rigtig musik og lokker afslappede Soho-typer til at gribe en mus og klikke sig ind i Apples musikunivers. Jeg legede med iTunes-programmet i nogle minutter og blev hooked. Jeg fik countrysangeren Allison Krauss til at glide sammen med syrerockerne Flaming Lips, jeg byggede spillelister og kiggede dybt i et musikbibliotek fuld af sange, jeg ikke havde hørt i årevis.

Den eftermiddag fik jeg mit største musikalske kick i 2004. Vist var der gode koncerter i løbet af året, og der udkom da også traditionelle album med musik, man havde lyst til at høre mere end én gang, men ingen af de begivenheder rykkede ved selve fundamentet for min opfattelse af musik og ikke mindst måden at forbruge den på.

Vi bliver flere

Jeg er ikke den eneste, der har haft den oplevelse med iTunes, iPod og lignende fænomener i 2004. Det vidner salgstallene om: Efter et par år som kultobjekt blandt designfetichister og musikalske frontløbere forventes salget af iPod-afspillere at runde 4,4 millioner i år, og analytikere anslår, at Apple i 2005 vil sælge 13,5 millioner iPod'er. Computerfirmaet tegner sig for 90 pct. af et hastigt voksende marked for bærbare digitale musikafspillere, men konkurrenter som Creative og Rio er klar til at gøre det endnu større.

Fænomenet er ikke længere kun amerikansk. I Sverige har Jens of Sweden i år solgt 100.000 eksemplarer af sin mest populære mp3-spiller og regner med at fordoble salget i 2005.

Men hvad har salget af små bærbare afspillere med musikken i 2004 at gøre?

Temmelig meget, for de stigende salgskurver for hardware er et tegn på, at cd'ens levetid lakker mod enden.

Foreløbig holder cd-formatet stand. I USA ligger pladesalget på samme niveau som sidste år, men efterhånden som vi lærer at fodre vores bærbare afspillere med musik fra computeren, vil det blive mere og mere oplagt at lade være med at købe cd-skiver og nøjes med at hente musikken via nettet.

Online-butikken iTunes solgte i sommer sin download nummer 100 millioner, og man kan spørge, hvorfor man skal ulejlige sig hen til Fona - hvor man ikke kan lytte til en cd, før man køber den, og udvalget ofte er tyndt - når man kan hente den samme musik fra f.eks. bilka.dk eller payload.dk?

Danskerne må stadig vente på at få adgang til store arkiver som itunes.com, da de lokale rettigheder endnu ikke er forhandlet på plads, men nettet er fuld af andre muligheder.

Truet kunstform

Der vil stadig være mange musikfans, som i 2005 handler i almindelige pladebutikker og ønsker at købe musik i fysiske formater som cd og vinyl.

De vil mene, at det ikke giver samme totaloplevelse at se en sang reduceret til at være en linje på computerskærmen. Der er også noget med lyden, som er dårligere. Dertil kommer de dedikerede fans, som holder liv i vinylpladen og sikrer, at handlen med brugte album ikke er til at slå ihjel.

Men spørgsmålet er, hvilken effekt netdistributionen får på albummet som kunstform?

Når man handler musik via nettet, er det oplagt at købe enkeltnumre, og samtidig er et ''netalbum'' ikke begrænset af den fysiske kapacitet på en cd-skive. Et netalbum kan bestå af fem eller 55 sange.

Siden 1960'erne har vi levet med albummet som den dominerende udtryksform for musikere, der har arbejdet med indledning, overgange, højdepunkter, rolige faser og udtoninger; først på vinylpladens to sider og fra 1980'erne på cd'er med længere spilletid.

Netmusikken flytter denne redigering fra musikeren til forbrugeren. De uendelige valgmuligheder i cyberspace gør, at det er let for mig at droppe de kedelige numre på Usher-pladen og nøjes med at downloade ''Burn'' og ''Yeah!'', at plukke den spændstige ''These Words'' på en ellers slap Natasha Bedingfield-plade og på den måde sammensætte mine egne spillelister/album.

På den facon skruer netmusikken tiden tilbage til før The Beatles, tilbage til single-æraen, hvor det var enkelte sange, det handlede om.

Materialisme?

Traditionelle musikfans overvejer netop nu denne udfordring og håber at komme frem til en løsning på, hvordan man overfører fornemmelsen af et helt samlet kunstværk på et cd-album til nettet.

Men det er i høj grad et generationsspørgsmål.

Det er næppe aktuelt for den 15-årige knægt, der sent i aften vil downloade ''Superliga'' med Nephew for at kunne høre den på sin nye mp3-spiller. For ham handler det udelukkende om musik, og det er vel egentlig en sund holdning. Cd-skiven er jo på mange måder unødvendigt hyldefyld, et udtryk for materialisme.

I stedet for at begræde albummets død vil knægten glæde sig over, hvor let han kan flytte musikken mellem forskellige medier. Vil han dele den med sine venner, pakker han den i en e-mail. Ønsker han den som ringetone, loader han den i sin mobiltelefon, og skal han til fest, flytter han sangen til mp3-spilleren.

Det kan også være, at han brænder den over på en cd-skive, og det er det tætteste han kommer på den ''gammeldags'' fysiske oplevelse af musikken.

Men en dag kan det være, at han vælger at gå til koncert med Nephew og træder ind i en tradition og et fællesskab omkring musikken, som Apple endnu ikke har formået at reproducere.

Der er ingen tvivl om, at liveoplevelsen af musik kommer til spille en central rolle i fremtidens musikformidling, når vi ikke længere kan se på covers og kaste vores kærlighed på nye engelske bands, fordi de har lækkert hår.

Skræmmekampagner

Det bliver næppe i 2005, at al musik formidles via nettet og cd'en dør. Der er trods alt generationer af fans, som skal omprogrammeres. Men tendensen findes, og tænk på, hvor hurtigt det er gået med at implementere andre nye digitale påfund i vores hverdag. Fra kameraer til netbank.

I Danmark er vi i front, når det handler om udbredelsen af mobiltelefoner og bredbånd, men vi er bagud i forhold til lovlig musik på nettet.

Pladeselskaberne har endnu ikke fundet ud af, hvordan de vil håndtere fænomenet, og det er sandsynligt, at de seneste års heftige diskussion om ulovlig fildeling har skræmt en del brugere væk fra nettet. Det samme gælder de store kampagner, som pladeselskabernes organisation, IFPI, og AntiPiratGruppen har kørt mod privatkopiering.

Dertil kommer, at den danske lovgivning om digital kopiering nu er så striks, at jeg udfører en ulovlig handling, hvis jeg låner en cd af min nabo for at brænde en party-cd til vores gadefest. Den slags skaber usikkerhed over for de nye muligheder på nettet.

Alligevel er der grund til at være optimist.

Der er sket meget på området i 2004, og mens vi har venter på en dansk udgave af iTunes, er der kommet liv i musikbutikker og lyttecentraler som payload.dk, musik.dk, mymusic.dk, soundvenue.dk og bilka.dk.

På sidstnævntes hitliste kunne man forleden konstatere, at det ikke længere kun er rap og metal, som netfolket vil give penge for.

Som et endeligt bevis på, at netmusikken er ved at blive folkelig, har Kim Larsen mast sig ind på Top 5 med ''Sange fra glemmebogen - jul & nytår''. Og det er værd at lægge mærke til, at mens cd'en koster 150 kr. i en traditionel pladebutik, kan man - helt lovligt - downloade de samme sange for 99 kr. via nettet.

Kilder: Sonic, Newsweek, New York Times og BBC.co.uk.

niels.pedersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.