Kommunismen på vej til global fordømmelse

Bestselleren "Kommunismens sorte bog" søges nu omsat i en formel fordømmelse på globalt plan af kommunismens forbrydelser.

Paris

Stéphane Courtois er en tilfreds mand. Ikke blot blev den franske historikers sorte bog om kommunismen en international bestseller, nu er den også på vej til at udløse en formel fordømmelse fra europæiske politikere.

»Bedre sent end aldrig. Med de kommunistiske regimers sammenbrud blev der hverken afviklet en parallel til Nürnberg-processen eller nationale retsopgør. De fleste ansvarlige er for længst døde, så rettens vej er lukket. Men det ville være katastrofalt, hvis man blot glemte hele den kriminelle dimension af kommunismen,« siger han.

15 år efter kommunismens sammenbrud samlede Europarådets politiske kommission i denne uge tidligere systemkritikere, eksperter og europæiske politikere i Paris med henblik på formelt at fordømme de forbrydelser, der blev begået i kommunismens navn.

Gigantisk terror

Baseret på nyt arkivmateriale fastslog Courtois og andre historikere i deres mursten af en bog, at omkring 90 millioner mennesker døde under kommunistiske terrorregimer i det 20. århundrede fra Stalins Sovjetunionen til Maos Kina og Pol Pots Cambodja. De døde af sult, fordi deres høst blev konfiskeret, de blev henrettet eller døde under fængselsophold eller deportation til arbejdslejre, fordi de blev stemplet som fjender af systemet.

»Det var en gigantisk terrorvirksomhed med utallige forbrydelser mod menneskeheden, selv folkemord, som aldrig er kommet for nationale eller internationale domstole,« siger Courtois, der mener, at hensynet til ofrenes minde kalder på en officiel moralsk fordømmelse.

Global fordømmelse

Mødet i Paris lagde op til en form for global fordømmelse, men man nåede ikke frem til i hvilken form. Selv om kommunismen kan synes som et fjernt problem i dagens terrorramte verden, opfordrede den tidligere sovjetiske systemkritiker, Vladimir Bukovskij, til ikke at skelne mellem de to plager.

»For tre år siden var verden i chok, da omkring 3.000 mennesker blev myrdet i New York under et terrorangreb. Det svarede til en dags arbejde under visse sovjetiske herskere,« sagde Bukovskij til nyhedsbureauet AP under konferencen.

Han tilbragte 12 år i sovjetiske fængsler og psykiatriske hospitaler på grund af sin vedvarende kritik af regimet. I dag opfordrer han til at få åbnet alle arkiver i de tidligere kommunistiske lande for at få sandheden om rædslerne frem i lyset.

Medlem af Bulgariens parlament, Latchezar Toshev, opfordrede Europarådets 46 medlemslande til at udtrykke en enig fordømmelse og retsforfølge de ansvarlige, der stadig er i live. Under den portugisiske EU-parlamentariker Manuela Aguiar vil rådet nu forfatte en rapport om emnet.

Vigtigste genforening

»Man kan ikke blot begynde et nyt kapitel, som om intet var hændt, når der stadig er store ar fra denne periode, først og fremmest gennem delingen af Europa igennem 50 år,« siger Stéphane Courtois.

»Derfor er det vigtigt, at man tager politisk stilling i de enkelte lande, så forbrydelserne vil fremstå klart ved historiens domstol. Europa er i øjeblikket i færd med en politisk, økonomisk og juridisk genforening, men der mangler den vigtigste dimension: den følelsesmæssige genforening.«

Ifølge Stéphane Courtois skal vesteuropæere være bevidste om, hvad østeuropæere har gennemlevet, og de skal være klar over, at hvis Vesten har levet i fred og velstand i 50 år, skyldes det, at man i 1945 solgte Østeuropa til Stalin.

De er der stadig

Den franske historiker er ikke sikker på, at Vladimir Putins Rusland for alvor er på demokratisk kurs. Mange af de arkiver, der blev åbnet i begyndelsen af 1990'erne, er igen blevet lukket, og historikere, der alligevel forsøger at trænge til bunds i forbrydelserne, er udsat for konstant pres.

»Kommunismen som system er brudt sammen, men kommunisterne er der stadig. De 700.000 tidligere KGB-ansatte har stadig stor indflydelse. En af dem, Vladimir Putin, står i spidsen for landet,« siger han.

Stéphane Courtois er ikke i tvivl, at der stadig er lang vej til en officiel fordømmelse. Rusland havde til konferencen i Paris sendt to historikere, hvis åbenlyse opgave var at blokere for en fordømmelse.

I Vesteuropa fænger emnet heller ikke mere. Således blev konferencen forbigået i tavshed af den toneangivende del af fransk presse.

Frygt for Putin

»Mange franske medier på venstrefløjen er stadig styret af folk med en fortid på den yderste venstrefløj, og selv gaullisterne ønsker ikke at rippe op i fortiden af frygt for at genere Putin. Men nu, da Edwy Plenel ikke længere er chefredaktør for Le Monde, kan man da håbe, at denne avis begynder at skrive om emnet,« siger historikeren.

Stéphane Courtois beklager desuden, at EU's kommende forfatning ikke rummer nogen henvisning til de tre totalitære faser, der ødelagde Europa i 1930'erne og 1940'erne: nazismen, fascismen og kommunismen.

Men han er tilfreds med, at der kan spores fremgang i Polen og de baltiske lande siden udgivelsen af sortbogen om kommunismen i 1997. I Rusland, Bulgarien og Serbien er det derimod stadig svært at se fortiden i øjnene, mener han.

Sortbogen er dog udgivet i Rusland i flere oplag. Et af dem stod tidligere ministerpræsident Jegor Gajdars parti, Unionen af Højrekræfter, for, og det blev distribueret til skoler og biblioteker.

jorgen.ullerup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen