Outsourcing i Det Kongelige Kapel

I stedet for et stort antal nye fastansættelser satser Det Kgl. Teater på outsourcing for at løse problemerne for Det Kongelige Kapel.

Det Kgl. Teater vil følge tendensen i det private erhvervsliv, hvor man på én gang kan smække porten op og pengekassen i. Teatrets orkester, Det Kgl. Kapel, vil fremover satse på outsourcing.

Det er skærpede krav til produktiviteten, der får teatret til at søge uden for murene. Det sker i kølvandet på udvidelse af tilskuerkapaciteten og betyder, at der i modsætning til de oprindelige planer ikke bliver fastansat 70 musikere forud for åbningen af Operahuset på Dokøen næste år.

Teaterchef Michael Christiansen vil ikke selv kommentere forholdene, men henviser til kommunikations- og marketingchef Kresten Schultz Jørgensen, der fortæller, at man planlægger ansættelse af godt 15 strygere.

Resten af nationalscenens udvidede musikbehov skal opfyldes af musikere fra eksterne orkestre, der så at sige har »spist hjemmefra«. På længere sigt er der dog udsigt til endnu en udvidelse på 15 musikere, og Det Kgl. Operakor får 10-15 sangere ekstra, men de skal blandes med eksterne kor.

Løbende aftaler

»De formelle sagsakter vedrørende nyansættelser og udliciteringer er ikke helt fastlagte, men der sker ingen stor udvidelse i antallet af ansatte,« understreger Kresten Schultz Jørgensen.

»Vi skal spille 25 pct. mere, hvilket er en betydelig aktivitetsudvidelse, som ville have medført en stor udgift til faste lønninger, hvis vi skulle klare det indenhus.

Vi har løbende aftaler med DR Radiounderholdningsorkestret. I 2005 spiller Concerto Copenhagen til to operaer, og fra 2006 er der indgået aftale med Sjællands Symfoniorkester, der allerede i 2004 og 2005 spiller til "Nøddeknækkeren". Desuden er der løbende drøftelser med andre orkestre, f.eks. DR Radiosymfoniorkestret,« siger Kresten Schultz Jørgensen.

Da Det Kgl. Teater i operahusbyggeriets indledende fase udarbejdede en plan for udvidelse af Det Kgl. Kapel, bad daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) bestyrelsen overveje den aktuelle samarbejdsløsning med outsourcing.

Den nye kurs

Schultz Jørgensen understreger, at der ikke er problemer med den nye kurs og heller ikke med, at kapellet skal spille musical, som nogle teatre i hovedstaden har udtrykt bekymring over.

»Det skyldes begavet ledelse, at Det Kgl. Kapel spiller det, de bliver sat til, og at der ikke er forbehold for repertoiret.«

Det Kgl. Teater er således i gang med uddelegering af særlige opgaver til special-ensembler. Et af dem er Sjællands Symfoniorkester, hvis musikchef Søren Bojer Nielsen siger:

»Det ville være tåbeligt at overveje 60-70 stillinger på en fastlønsaftale i Det Kgl. Kapel, når det går den modsatte vej i resten af samfundet. Det er billigere for Det Kgl. Teater at leje assistenter eller samarbejde med hele orkestre.«

Det er et opgør med gammeldags »kongelig betontænkning«, når teatret i fremtiden går uden for murene i en række samarbejdsopgaver med eksterne aktører over hele Danmark samt i Øresundsregionen. Og der spares penge, når Nationalscenen frier til udkårne partnere, der selv medbringer penge, bevillinger og publikum.

»Når vi samarbejder med folk ude på linjerne, handler det om at bruge manpower og ressourcer, der allerede er på markedet. Vi hiver vore partnere ind fra projekt til projekt, men vi kender retningen, når vi springer på isflagerne for at udvide teatrets radius. Driften ligger naturligvis hos os alene. Det er altid Det Kgl. Teater, der leder og producerer, vi har førertrøjen på indenhus. Det er svært at forestille sig, at vi skulle være tredje hjul på en gig,« siger Kresten Schultz Jørgensen.

Noget for noget

Samarbejdet er en del af den aftale, der er udgangspunkt for det hele. Aftalen fra 2003 mellem regeringen, støttepartierne, Det Kgl. Teater og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab for perioden 2004-07 med et samlet bevillingsløft på 148 mio. kr. er på ingen måde en gave fra den politiske leveringsfront. Aftalen er hevet i land med en række knaldhårde resultatkrav til Det Kgl. Teater, for ifølge aftaleparterne er der kontant afregning.

Noget for noget. Nationalscenen har skrevet under på at sikre høj fleksibilitet, både hvad angår repertoire og spilletidspunkter, og dermed øge antallet af tilskuere til både ordinære forestillinger og særforestillinger.

Kresten Schultz Jørgensen finder det realistisk, men der skal tænkes i nye baner.

»Et eksempel på et nyt samarbejde med andre kulturinstitutioner er sommer-udvidelserne, når vi fra og med sommeren 2006 står for 20 store udendørs forestillinger rundt om i landet - både ballet, opera og koncerter. I København sker det på Kgs. Nytorv, Langelinie og Grønnegårdsteatret, og i øjeblikket forhandler vi i med flere partnere i provinsen, bl.a. Koldinghus.«

kultur@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.