Bing Crosby - 100 år

Lørdag ville den verdenskendte amerikanske musiker og skuespiller Bing Crosby have fyldt 100 år

Lørdag den 3. maj 2003 ville manden bag en af de mest kendte julesange, "I'm Dreamin' of a White Christmas" være fyldt 100 år.

Harry Lillis Crosby, bedre kendt som Bing Crosby, blev født på denne dato i 1903 i byen Tacoma i den amerikanske stat Washington.

Kælenavnet 'Bing' fik Harry allerede af forældrene som 3-årig - opkaldt efter hans tegneseriehelt 'Bingo' fra serien 'The Bingville Bugle'.

I 1920 startede den unge Harry på jurastudier ved Gonzaga College. Men inden længe købte han et trommesæt pr. postodre, og så var en karriere som musiker startet. I begyndelsen kun i skoleorkestre, men i 1925 drog Crosby til Los Angeles med sin gode ven Al Rinker.

I de næste år spillede Bing og Al på flere teatre og restaurationer. Orkestret 'Rhythm Boys' formes og i 1931 kan man for første gang høre Bing Crosby på en indspilning. Nummeret 'I surrender dear' bliver et pænt hit, og folk strømmer til fra nær og fjern for at hørte den unge stjerne og Rhythm Boys.

Som de fleste af datidens stjerner optrådte Bing Crosby også som filmskuespiller. Den første var 'The Big Broadcast' i 1932. Flere fulgte og i 1948 modtog han en Oscar for sin rolle i filmen 'Going My Way'.

Bing Crosby nåede i sin karriere at spille samme med stjerner som, Grace Kelly, Bob Hope & Frank Sinatra og hans kæmpehit "White Christmas" forblev den bedst sælgende single i USA i mere end 50 år indtil sir Elton Johns genindspilning af "Candle in the Wind" detroniserede den ved Lady Dianas begravelse i 1997.

Efter 55 film og flere en 1700 sange døde Bing Crosby den 14. oktober 1977. 74 år gammel falder han om af et slagtilfælde efter at have afsluttet det 18. hul på en golfbane i Spanien.

http://www.kcmetro.cc.mo.us/~crosby/

http://guweb2.gonzaga.edu/bing/

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen