Kunsthallen, Brandts Klædefabrik: PATRIARKENS DØD

Brandts Klædefabrik præsenterer i Odense 44 værker af den skydeglade franske kunstner Niki de Saint Phalle, der døde sidste år. På den underholdende udstilling, "Patriarkens død", retter hun geværløbet mod manderollen med skydebilleder, skulpturer og tikkende mobiler.

Kunsthallen, Brandts Klædefabrik, Odense:

PATRIARKENS DØD

Niki de Saint Phalle

Til 9. juni

Et regiment af legetøjssoldater, geværer og storbarmede kvindeskulpturer befolker i øjeblikket Kunsthallen Brandts Klædefabrik i Odense. Her er turen kommet til den underholdende udstilling "Patriarkens død" med den verdenskendte, franske kunstner Niki de Saint Phalle (1930-2002).

For første gang i Danmark præsenterer Kunsthallen 44 skulpturer, assemblager og mobiler, som Niki de Saint Phalle i 2000 forærede til Sprengel Museum i Hannover. Niki de Saint Phalle efterlader et monumentalt livsværk, der balancerer mellem det sensuelle og erotiske og det voldelige og dystre. Skamløst ironiserer hun over god smag og sociale tabuer med kønspolitiske undertoner.

I 1960 flyttede Niki de Saint Phalle sammen med den schweiziske maskinkunstner Jean Tinguely. Der er ikke langt fra Niki de Saint Phalles tikkende mobiler til Jean Tinguelys springvandsskulptur ved Centre Georges Pompidou i Paris. Parret skabte også bevægelige skulpturer sammen. De blev en slags Bonnie og Clyde, der ville have kunsten ud til folket i et miks af trivialkultur, kitsch, boulevardpresse og tegneserier.

Sarkasme lurer

Sceneriet i Kunsthallen ser legende uskyldigt ud. Men under den barnlige overflade lurer sarkasmen. Som i pragtskulpturen "Bruden på hesten" af plasticlegetøj på metaltrådsnet. Gipsbruden i det hvide skrud rider ind i ægteskabet med forvredne fødder. Og når man kommer tæt på legetøjet, der vokser organisk ud af hesten, mangler dukkerne arme og ben, mens de mange plasticvåben råber vagt i gevær.

Skydestemningen strømmer gennem udstillingen. For Niki de Saint Phalle bliver den første kvinde i kunsthistorien, der skyder på billeder og maler med gevær. Hendes gevær hænger over den hvide heldragt, som hun bar i 12 skydeaktioner, hvor hun mellem 1961 og 1963 gik i aktion i gaderne og iscenesatte vold mod mennesker og kunst. Hun skød på relieffer, der var overtrukket med gips. Under gipsen var små farveposer, der ved en fuldtræffer splattede ud over billedet.

De blødende billeder blev en skandale og skydeglade Niki de Saint Phalle berygtet som militant amazone. Skydebilledet "Patriarkens død" lægger navn til udstillingen og symboliserer henrettelsen af den mandsdominerede verden.

Den største luder

Da den kønsbevidste kunstner senere bød på kvindeskulpturer med spredte ben, som hun kaldte "Nanas", var reaktionen ikke mindre heftig. De frugtbare Nana'er voksede til megaformat. Som skulpturen "Hun" fra 1966, der kunne betrædes gennem underlivet på Moderna Museet i Stockholm og i medierne blev døbt "verdens største luder".

Niki de Saint Phalles liv og værk smelter sammen. På udstillingen møder vi hende både som skydebilledernes vrede, unge kvinde og Nana-kultens glade profet, der håber på en matriarkalsk tidsalder.

Fra 1979 til 1997 kom der ro på oprøret, og Niki de Saint Phalle gav den som visionær mystiker i sit livs mesterværk: Tarothaven i Garavicchio i det sydlige Toscana. I den fantastiske skulpturhave kredser Niki de Saint Phalle om verdens mysterium som ét stort kunstværk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen