Vandrehistorier
Vandrehistorier er små litterære perler, siger adjunkt Robert Christensen, der skal forsvare en doktorafhandling om fænomenet. Og til efteråret bliver vandrehistorier sat på universitetets program.
Om få dage skal adjunkt Robert Zola Christensen forsvare sin doktorafhandling om vandrehistorier. Hans forskning i de makabre, tabubelagte og skrupskøre historier lægger nu grunden for en helt ny uddannelse. Til efteråret starter Danmarks første universitetsbaserede gennemgang af pudler i micro ovne, edderkoppe-æg i huden og uterligheder i nabohaver.