Danske forlag presses økonomisk

Når man står foran den stuk-ornamenterede og fredede bygning i Klareboderne kunne det godt se sådan ud. Men forlagets fornemme adresse skyldes først og fremmest en jysk lærersøn ved navn Jensen, Søren Jensen. Det hed han nu kun indtil hans familie tog navnet Gyldendal, og den unge Søren drog til København for at studere teologi. Efter fire år droppede han studierne og etablerede sig i stedet som boghandler og forlægger.

Det var i 1770. Han var 28 år gammel.

Det var et rigtig godt tidspunkt, for Struensee havde netop indført trykkefrihed, og læselysten var stor i det velstående borgerskab. Så i 1787 var Søren i stand til at købe det smukke patricierhus i Klareboderne, som tidligere havde tilhørt en overceremonimester og en hofkommisær.

Langt under andre brancher

Det er ikke lige sådan det kører for danske forlag i dag, hverken for Gyldendal eller konkurrenterne. I går holdt Gyldendal-gruppen sin årlige generalforsamling og kunne fremlægge et regnskab, der var pænt, men ikke noget at prale af. I hvert fald ikke overfor andre danske erhvervsvirksomheder. Omsætningen hos Gyldendal-gruppen (moder- og datterforlag) var 638 mio. kr. - større end året før. Men overskudsgraden var den samme, nemlig 4.5 procent. I det øvrige erhvervsliv ser man meget nødigt en overskudsgrad, der ligger under 10 procent.

I nogle af Gyldendals datterforlag deler man skæbne med de forfattere, der er på gæld og grønlangkål. For både Høst & Søn, Rosinante og det nyerhvervede Munksgaard Danmark blev 2001 et år med minus-tal på bundlinjen. Og som moderforlagets adm. direktør Stig Andersen har sagt: »Der er syv gode grunde til Gyldendals overskud i år. De hedder "Harry Potter" bind 1, 2, 3 og 4., samt "Ringenes Herre" bind 1, 2 og 3.«

Maltwhisky og Rød Ålborg

Sådan er de faktiske forhold i bogindustrien. Uden et par stærke bestsellere løber det ikke rundt. I så lille et sprogområde som det danske, sælger mange gode bøger kun i 1000-1200 eksemplarer eller endnu mindre. Bøger, som vi ikke vil undvære i det samlede billede. Det kan for eksempel være unge forfatteres første bøger, som endnu ikke har fundet sit publikum. Det gør de måske en dag, om ti år. Og om 50 år, når bestsellerne anno 2002 er glemt, står svagsellerne måske andre indskrevet i Litteraturhistorien og bliver ærbødigt omtalt som 'klassikere' og vores 'store' forfattere. Karen Blixens fortællinger var f.eks. slet ikke bestsellere, da de udkom. Folk ville kun læse "Den afrikanske Farm".

Her og nu kan disse "smalle" bøger imidlertid godt tynge et forlagsbudget. Hvis vi igen skal sammenligne forlagsbranchen med en anden erhvervsgren kan man sige, at supermarkederne ikke kan leve af at sælge Skotsk Maltwhisky, selvom de vil gerne føre den. Det kan imidlertid kun lade sig gøre, fordi der langes en bestseller ved navn Rød Ålborg over disken hver dag.

Men har Gyldendal-gruppen lidt for mange mærker i maltwhisky på hylden, siden overskudsgraden ikke flytter sig opad? Det spørgsmål stiller vi til forlagets adm. direktør siden 1999, Stig Andersen.

Frk. Jensen hjælper

»Hvis vi kun udgav det sikre, ville vi ikke længere være Gyldendal«, lyder Stig Andersens svar. Men han beklager, at bibliotekerne ikke længere hjælper forlagene med de mere usikre titler. Førhen købte de op mod tusind eksemplarer af de fleste nye bøger. Det sker ikke i dag. Forlæggerforeningen har fornylig regnet ud, at der gennem de senere år er sket en udhuling af bibliotekernes bogindkøb på 140 mio. kr. på årsbasis.

»Vi må så prøve at blive bedre til at være kommercielle, så der hele tiden bliver råd til at udgive det smalle og det skæve, som alle forventer af Gyldendal.«

Og hvordan kan I blive mere kommercielle?

»Det kan vi først og fremmest ved en større genudnyttelse af vores titler. I bogklubberne, gennem boghandlerne og hos de nye forhandlere, supermarkederne. Her kan man bedst sælge bøger, der har en "impuls-pris"«.

Stig Andersen viser et eksempel - Frk. Jensens kogebog delt op i fire små nette udgaver: Julemad. Grøntsagsretter. Danske Desserter. Five O'Clock Tea. Alle til "impuls-prisen" 30 kr. Haps, ned i kurven med dem. Det er dén type bøger, som kan gå i supermarkedet, og det vil Gyldendal fremover satse mere på.

Svenske pirater

Den afdøde Frk. Jensen kan af gode grunde være ligeglad med, at hendes bestsellerkogebog hjælper på Gyldendals regnskab og dermed fremmer muligheden for at udgive det smalle og skæve.

Det er anderledes med de nulevende bestsellerforfattere. De er begyndt at murre i krogene. Er det os, der skal finansiere de mere svagtsælgende forfattere, som forlaget gerne vil udgive? Hvorfor skal vi ikke selv have større udbytte af vores bestsellere i form af højere royalty?

I Sverige nøjes de ikke med at murre. Med thrillerforfatteren Jan Guillou i spidsen har en række bestsellerforfattere forladt deres gamle forlag og etableret deres eget, Piratforlaget. Her er kun adgang for succesforfattere, som så deler deres fede fælles overskud imellem sig. Oprettelsen af Piratforlaget har lagt pres på de "gamle" forlag. De har været nødt til at sætte royalty-procenterne i vejret for at holde på resten af deres bestsellerforfattere.

Danske pirat-forsøg

Herhjemme har vi endnu ikke en pendant til det svenske Piratforlaget. Men der er lidt pirat over Annemarie Elkjær og Peter Hansen, som i starten af året åbnede forlaget elkjaeroghansen. De har begge arbejdet mange år i bogbranchen, bl.a. hos Bonnier Forlagene.

I stedet for et forskud til forfatteren og en royalty på omkring 15 procent, som andre forlag giver deres forfattere, så tilbyder Elkjaeroghansen at dele overskuddet med deres forfattere fifty-fifty.

» Hvis der bliver et overskud. Det ved man jo aldrig på forhånd«, siger Stig Andersen. »På Gyldendal betaler vi altid forskud. Hvis en bog er trykt i et førsteoplag på 1.500 eksemplarer, udløser det automatisk et forskud til forfatteren på 15.000 kr. når bogen koster 250 kr. Hvis bogen ikke sælger, har forfatteren i hvert fald sit forskud. Gyldendal har tabet.«

I 2001, hvor Gyldendal-gruppens regnskab viser et resultat før skat på 18 mio. kr., blev der udbetalt 113 mio.kr. i forfatterhonorarer.

»Men selvfølgelig lægger det et vist pres på Gyldendal, at bestsellerforfattere rundt omkring ser mere på deres egen indtægt end på det samlede billede. Tænk hvis forfattere som Christian Kampman, Anders Bodelsen og Klaus Rifbjerg havde gjort som de svenske forfattere. Så var mange andre forfattere aldrig udkommet. Det er bestsellerne, der gør det muligt for Gyldendal at satse på det usikre og tabsgivende«.

For mange titler

Svigtende bibliotekskøb og "piratforlag" er to ud af tre faktorer, der spiller en rolle for de traditionelle forlags beskedne økonomi. Den tredje faktor er boghandlerkæderne, som bliver større og mere magtfulde:

»De eksisterende boghandlerkæder har efterhånden 80 procent af hele boghandlersalget. Det vil sige, at det i realiteten er 3-4 mennesker, som disponerer over, hvad der skal købes og ikke købes hos forlagene«, fortæller Stig Andersen. »Heller ikke dét gør livet lettere for de usikre titler af relativt ukendte forfattere.«

Men burde alle forlag ikke skære ned på antallet af nye titler? Siden 1975 er titelmængden i Danmark vokset med 78 procent. Der er jo ingen, der kan hitte rede i de mange bøger og huske, hvad der kommer. Det giver de store, kendte navne ekstra vind i sejlene. Vi kan alle sige Harry Potter, men hvor mange kan sige Aage Brandt (forfatter til børnebogsserien om Kalle)?

»Jeg ville meget gerne begrænse titelmængden i Danmark. Der er bare hamresvært. Hvad er opskriften? Vi kan jo ikke bare udstede en Stalin-ordre, som alle har at følge. Desuden, folk kræver valgmuligheder, masser af valgmuligheder. Det gælder også tv. Kan du huske dengang, man kunne møde sin kollega til frokost og sige: »Så du fjernsyn i går? Hvad syntes du om det?« Der var kun én kanal, så hvis man havde set fjernsyn, havde man set det samme. Sådan var det også en gang med bøger. Alle, der kunne læse, havde læst den nye roman af H. C. Branner. Det gav nogle helt andre salgstal for Branner. Og meget færre valgmuligheder for læserne.«

Ny livsstil søges

Det var dengang, og den tid kommer ikke tilbage. Men Stig Andersen håber på, at vi får et nyt modefænomen, som han kalder "tid og ro". En reaktion på den i øjeblikket herskende trend, der hedder "travl og hurtig". Gyldendals direktør synes faktisk, at der er små tegn på forandring her og der. Folk, der kommer på arbejde efter en weekend og fortæller, at de udelukkende brugte fridagene på at læse en bog og pusle i et jordbærbed.

Ønsketænkning? Hallucinationer? hos en adm. Gyldendal-direktør, der under et foredrag i Århus forleden sagde, at forlagets målsætning er: »At drive et stort og mangefacetteret, rentabelt forlag, som samtidig har råd til at være noget så fornemt som kulturbærende«. Og som her til slut tilføjer:

»Det har været vores image i 232 år. Det ville være en forbrydelse at ødelægge det nu.«

marianne.juhl@jp.dk