Noget at forholde sig til
Udskældt og beundret. Forhadt og elsket. En af P3's største radiosucceser fylder ti år på mandag.
Sjældent har et radioprogram delt vandene så meget som Strax. Overfladisk og ligegyldigt tomsnak - eller nærværende og kvalificeret underholdning. Formiddagsprogrammet med de vakse værter, kontante holdninger, pågående musik og skæve indfald fylder ti år på mandag. Kun afbrudt af Tæskeholdet har programmet alle hverdage mellem 9 og 12 diskuterede singlelivet, hashmisbrug, opvask og drømmekvinder. Tvunget limonade-isen Kong Fu tilbage på markedet, kåret Gøttrup som landets kedeligste by og sendt direkte, da Pia Kjærsgård blev overfaldet på Nørrebro.
Strax har for alvor rystet støvet på hylderne i Danmarks Radio.
»Vi prøvede fra begyndelsen at være noget for lytterne. Strax er en havn, som man ved, man kan stole på, og som tør udfordre ens holdninger,« siger Marianne Dinesen, der som den første vært bød velkommen til Strax for ti år siden.
Lytterne er brændstof
Dengang blev hun sammen med Lene Halvor Petersen, Uffe Stenstrop, Monica Krog-Meyer og Lars Klingert særligt udvalgt til at lave et radioprogram, man kunne forholde sig. Og blande det hele op med tidens populærmusik for de unge på arbejde.
Senere har navne som Pia Røn, Gitte Løkkegaard, Lars Daneskov, Jesper Bæhrenz, Naja Nielsen, Tina Bilsbo, Jonas Beha Erichsen og Lars Hjortshøj haft deres tid i værtsstolen.
»Jeg fokuserede meget på musikken og ville skabe en stemning, som gav lytterne noget at tænke over. Fra begyndelsen lå det klart, at værterne skulle være personlige, uden at det kom til at handle om værten. Det er lidt af en balance, hvis man skal undgå at blive helt udtømt for idéer. På den måde er lytterne vigtige som brændstof for at skabe en udvikling,« siger Marianne Dinesen, som vi møder sammen med Niels Christian Lang på en café i København. Ti år efter premieren og efter uddelingen af Strax-urer til omkring 1700 quizvindere.
Selv i tvivl
Niels Christian Lang kom i 1996 til Strax. Han var - i modsætning til de fleste Straxværter gennem tiden - uddannet journalist.
»Jeg fandt hurtigt ud af, at publikum var meget forskellige. Når vi snakkede om, hvad folk lavede i deres ferie, fik vi de helt unge i tale. Snakkede vi derimod om noget tungt som aktiv dødshjælp, fik vi præster og psykologer i røret. Når Strax er bedst, så sidder værten jo selv og bliver i tvivl om hvilke holdninger, han har. Det giver en god dynamik. Aktiv dødshjælp? Jamen, det er da jeg for. Så ringer en lytter med nogle erfaringer, og så tænker man, okay - jeg er imod. Men næste lytter fortæller, hvor smertefuld dødsoplevelser kan være. Nej, så er jeg for. På den måde kommer lytterne med nogle oplevelser og indspark, man slet drømmer om,« fortæller Niels Christian Lang, der i dag står for det ugentlige interview i P3-programmet Kronsj.
Tæt på
Direkte radio rummer altid et element af usikkerhed, og i begyndelsen var det kun muligt at sende fax til programmet. Men ret hurtigt kom lytterne direkte igennem.
»Man kan tage lytter med på råd om alting, så længe man viser tillid. Der er ikke nogen, der har en bedre holdning end andre, når det kommer til de store spørgsmål.
På den måde er Strax alle facetter af virkeligheden. Det er jo ingen, der sidder og snakker aktiv dødshjælp hele tiden, og heller ikke nogen, der snakker om deres toiletoplevelser hele tiden. Men der er nok rigtig mange, der både har snakket om aktiv dødshjælp og toiletoplevelser på et eller andet tidspunkt i deres liv. Programmet kan rumme alt. Det er mere måden at gøre det på, der gør, at det er Strax og ikke et hvilket som helst andet program,« siger han.
En del af virkeligheden
Selv husker han et program om organdonation, hvor Strax havde en kvinde på omkring 35 år i studiet. Hun stod på venteliste til to nye lunger og var igen med i programmet året efter, hvor hun stadigvæk stod uden lunger. Til sidst var hun den i Danmark, der havde ventet længst og var igen i studiet.
Tre måneder senere døde hun. Strax valgte at interviewe hendes familie i den årlige kavalkade.
»Det var stærkt, og nogle vil sige, at det var for meget. Men det fortalte mere end noget andet om alvoren af problemet. Man kan ikke sige, det her er for sørgeligt - det vil vi ikke have med. For det er en del af virkeligheden,« siger Niels Christian Lang.
Marianne Dinesen husker en kort bemærkning mod dyreforsøg.
»Jeg havde set noget om aber i fjernsynet dagen før, og nævnte det i en lille parentes mellem to plader. Det væltede ind med faxer. Folk var vildt sure over, at jeg kunne have så radikal en holdning, og at det skulle i radioen. Det var den største respons, jeg nogensinde har fået. Som alle andre gode Strax-emne, så rørte det noget i folk og noget i mig selv. Så smider man ens oprindelige plan ud og reagerer på det,« siger hun, der mener, det handler om at bringe emnerne ned i øjenhøjde.
»Vi kan tale om ventelisterne i nyhederne, men det bliver på et meget teoretisk og abstrakt plan. Men når Strax går ned og rammer et enkelt menneske, så kan man forholde sig til det. Så betyder det noget, og så aftvinger det en holdning fra lytteren,« siger hun.
Strax fejer fødselsdagen hele ugen med tidligere værter, hemmelige gæster og en stor fest fredag 15. februar. Mandag 11. februar udkommer Mikala Satiya Rørbechs bog "Taletid - 10 år med Strax" på forlaget Lindhardt og Ringhof.