Ekstremt (og) russisk

Humlebæk, Louisiana
KLAVERAFTEN
Mikhail Pletnev
Der var kun to programpunkter ved Mikhail Pletnevs klaveraften med russisk musik på Louisiana. De var til gengæld så substantielle og blev så kraftfuldt musiceret, at flyglet døjede lidt med at holde stemningen. En enkelt tone besluttede sig endda til delvis strejke.

Det var nu alt sammen småting i forhold til det stærkt visionære klaverspil, hvormed Pletnev gennemlyste Musorgskijs "Udstillingsbilleder" og en suite af Tjaikovskijs musik til balletten "Tornerose" i eget klaverarrangement.

"In modo russico" - på russisk manér, har Musorgskij skrevet hen over det tema, som indleder og tillige forbinder de enkelte dele af hans klaversuite. Og hvis pedalløst, kantet fraseret, primitivt lydende spil er synonymt med russisk stil, så var dette russisk, så det virkelig ville noget. Men hørt med vore vestlige ører også ekstremt.

Sådan fortsatte det også. Bevidst primitiviserende. Den store kærre Bydlo rumlede forbi, som om dens hjul kun lige knapt var runde. De to jøder Goldenberg og Schmuyle var så skarpt differentierede som aldrig før. Den store port i Kiev bygget på basis af så rigelig pedalbrug, at harmonierne flød sammen over lange stræk. Bortset fra mellemdelen, som Pletnev spillede ikke bare svagt, som skrevet står, men ultratyst og først efter en lang tænkepause, som ingen steder findes i noderne. Fascinerende? Ja! Frastødende? Ja!

Som dirigent har Pletnev indspillet hele Tjaikovskijs "Tornerose" med sit Russiske Nationalorkester. Så han kender partituret indefra og har med sikker hånd valgt elleve enkeltsatser til en klaversuite. Selv en så djævleblændt pianist som Pletnev kan ikke skjule, at denne musik ikke er klaverfødt. Men hvilken ømhed var der ikke i det første lyriske strygertema? Hvilket humør var der ikke i pagernes dans?

Sjældent har sølvfeen været så blændende som her, gavotten så enkel og sprød, den store adagio så luftspejling-sitrende. En stor del af den halvtimelange suite afviklede han i tempi, som dansere ville have kvalt ham for. Ganske meget var dansant. Men i centrum stod klaveret. Ikke uden et vist mål af ekshibitionisme.

Pletnev kvitterede for aftenens anden stående ovation med en overordentlig vittig version af Liadovs "Spilledåsen".

Ikke en aften man glemmer lige med det samme!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.