Slip teatret og eleverne løs

Lav skuespiluddannelsen om og lad støtten til teatret følge forestillingerne i stedet for institutionerne, foreslår filmproducenten Regner Grasten. Det vil give mere dynamik.

»Jo mere, man kommer ind i teatrets verden, jo mere åndssvagt bliver man klar over, den fungerer.«

Regner Grasten er utilfreds. Som opportunistisk filmmand med millioner af billetter på samvittigheden, føler han sig landet midt i en mafiaagtig indspisthed, som trænger til udluftning og fornyelse.

»Teatret kunne tilføres langt mere dynamik i alle led, hvis støtten blev givet som i filmens verden. Har du en idé til en film, så søger du om støtte. Derpå skal du som forfatter og producent da nok gøre dit til, at projektet bliver af topkvalitet. Det bør være os med historien og idéerne, der kom løbende til alle teatercheferne for at få dem med på idéen. Det ville give større dynamik,« siger Grasten.

»Som det er nu på teatret, så gives tilskuddet til teaterbygningen. Uanset, hvad teatret finder på at spille, får det støtte. Så tror da pokker, at du får nogle dovne og ligegyldige chefer, der bare tager til London og køber nogle forestillinger. Det ville jo svare til, at Det Danske Filminstitut gav al støtten til biograferne og ikke til filmene,« siger Grasten.

Lav det hele om

»Vi har jo i dag et system, hvor en chefstilling gives i præmie for lang og tro tjeneste som skuespilller. Og oveni får du en støtte på 40-50 kroner pr. billet via ARTE, uanset hvad du sætter op. Du har dermed båndlagt muligheden for at jonglere med pengene. Som systemet fungerer nu, sker der intet, med mindre cheferne har lavet deres egne anpartselsskaber, så de selv scorer kassen. De penge bør rotere i teatermiljøet,« siger Grasten og hentyder til bl.a. Per Pallesen, Flemming Enevold og folkene bag Dr. Dante, der alle har haft anpartsselskaber til brug for egne produktioner.

Regner Grasten mener, hele teaterstøtten skal lægges om, skuespilskolerne nedlægges og systemet renoveres.

»Det er faktisk afgørende for at fastholde udviklingen i dansk film, at der sker noget nyt på teaterfronten. Som systemet kører nu, findes der ingen unge skuespillere i 18-25 års alderen. På grund af gamle traditioner må de ikke have scenetjeneste, mens de går fire år på elevskole.

Det betyder, at vi har en akut mangel på unge i teatret og på film. Jeg måtte selv sende mine unge stjerner Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke til Lee Strasbergs skole i Hollywood.«

Gemte skuespillere

I stedet foreslår filmproducenten, at skuespiluddannelsen laves til åben uddannelse, hvor eleverne kan uddanne sig - måske over seks år i stedet for de nuværende fire. Til gengæld kan de tage job på teater og film, når der byder sig muligheder.

Et lignende system fungerer i mange andre lande.

»Danmark er det eneste land i verden, der gemmer skuespillerne væk i fire år. Når de kommer ud, er de jo totalt ukendte. Og film og teater handler om eksponering. Jo flere kendte navne, der er i dansk film og dansk teater, jo flere tilskuere.«

»Og jo flere penge, des bedre lønninger. Dermed ville også flugten fra teatret forsvinde. I øjeblikket er danske teaterskuespillere dårligt betalt i forhold til folk på film. En løn på 7.-8000 kroner om dagen plus procenter af overskuddet er ikke usædvanlige stjernegager i det danske filmmiljø i dag. Den samme popularitet kunne smitte af på teaterskuespillerne. De eneste tabere ville være de uduelige teaterchefer.

De ægte teaterarbejdere, der kunne rejse rundt med gode forestillinger, ville være vinderne - og det ville publikum også. I filmmiljøet har det jo vist sig, at jo mere, der produceres, jo bedre bliver håndværket.

Det er da trist, at håndværkerne på Gladsaxe Teater i en hel sæson kun skal arbejde med én forestilling. Det bliver de da ikke bedre af.«

Regner Grasten er så oprørt over, hvad han kalder »den amatøragtige ledelse af dansk teater,« at han vil have det diskuteret i Foreningen af Danske Filmproducenter i januar.

Fødekæden blokeres

»Teatrene taler ofte om, at de er fødekæden til de danske filmskuespillere. Det er ikke sandt. De blokerer fødekæden ved at isolere talenterne på skoler. Hvis der ikke gøres noget, så forsvinder vækstlaget for den fremgang, vi ser i dansk film,« siger han.

anders.lange@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.