Grasten sat udenfor det gode selskab

Filmproducenten Regner Grasten må ikke annoncere for sin forestilling "Askepop" i sæsonprogrammet for ARTE.

Abonnementsordningen ARTE kunne have tjent en formue på filmproducent Regner Grastens første forsøg som teaterproducent, musicalen "Askepop".

Hidtil har forestillingen solgt 40.000 billetter uden hjælp fra abonnementsordningen, som udløser stor markedsføring og pæne rabatter på billetterne.

Havde forestillingen været med i ARTE-ordningen, havde dette billetsalg kastet procenter af sig - samtidig med, at billetsalget formentlig var øget.

Men Regner Grasten opgav på forhånd at søge optagelse i brochuren på grund af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs (DST) strenge regler for optagelse i brochuren.

I stedet bestilte han en annonce i ARTE-brochuren. En annonce til 80.000 kroner over to sider.

Den annonce ville ARTE gerne tegne med Grasten.

Men nej!

DST ønskede ikke den signalforvirring, det ville give, at en populær forestilling i Glassalen dukkede op i brochuren som annonce, uden at være en del af ARTE-ordningen.

Dog har ARTE-brochuren omtaler af Det Kgl. Teater, Aarhus Teater og Odense Teater samt Danmarks Radios koncerter.

Mafiatilstande

»Det er et klart bevis på, at der hersker mafialignende tilstande i dansk teater. Mafiaen er DST. De har lavet regler, der gør det umuligt at komme ind, hvis du ikke føjer dig,« siger Regner Grasten.

For at blive optaget i den attraktive ARTE-brochure, kræver DST bl.a. at ansøgeren skal være "teaterscener og andre spillesteder med kontinuerlig teaterdrift" og gælder primært "stationære teatre".

Det hedder videre i reglementet, at "større forestillinger, der skal opføres på teatre, på hvilke der ikke er fast, stationær produktion, kan normalt ikke optages".

»Men hvorfor kan Gladsaxe Teater, der kun har én stor forestilling på repertoiret i hele denne sæson, kaldes en teaterscene med kontinuerlig drift? Og hvordan kan Bellevue Teatrets "Evita" modtage ARTE-tilskud, når den opføres i Cirkusbygningen, som ikke er et fast spillested? Og hvordan kan London Toast Theatre være med i brochuren, når teatrets julecabaret ikke spilles på det faste teater, men i Glassalen i Tivoli, hvor vi ikke kan få tilskud?,« spørger Regner Grasten.

Regler bør revideres

Han føler sig ramt af regler, som kun defineres af systemet selv. Og han ærgrer sig over, at han ikke søgte optagelse i brochuren for at få papir på, at det er umuligt at komme ind i varmen.

»Jamen, alle reglerne pegede imod - og det er da bevist med afvisningen af annoncen, at man ikke ønsker forestillingen i brochuren,« siger Grasten.

Han har forgæves protesteret til Konkurrencestyrelsen over afgørelsen. Klagen er afvist med henvist til, at ARTE-brochuren ikke er det eneste sted, der kan annonceres for teaterforestillinger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DST's direktør Henrik Bering Liisberg.

Formand for styrelsen i DST, Mona Heiberg (S) er imidlertid indstillet på, at regelsættet omkring optagelse i rabat-ordningen revurderes.

»Vi har modtaget flere klager fra teatre, der ikke kan komme ind under ordningen, så det er værd at få set på hele systemet. Jeg går ud fra, det vil ske, når abonnementsordningen har været i udbud,« siger hun.

Færre abonnenter

Om ARTE eller en anden operatør skal stå for salg og markedsføring af teatrene i København afgøres 28. januar.

Et faktum er, at abonnementstallet er faldet i sæsonen 2001-2002. Et forestilling som "Askepop" ville have pyntet på tallene.

"Askepop" har i øvrigt repremiere i Glassalen 4. januar.

anders.lange@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.