Designchef: Ægget kom først

Fritz Hansens designchef rykker ud med et forsvar for Arne Jacobsen om plagiat-påstand.

Arne Jacobsens verdensberømte stol, Ægget, der siden 1958 er blevet produceret af virksomheden Fritz Hansen, kom før den norske arkitekt og ingeniør, Henry Kleins udgave. Efterligninger af forskellige produkter befinder sig i virksomhedens arkiv, hvor den norske model i to varianter er dateret efter Arne Jacobsens stol.

Det fastslår arkitekten Bård Henriksen, der var ansat hos Fritz Hansen fra 1954 til 1995, de sidste 12 år som designchef, i en kommentar til den hede debat om lån, kopiering, tyveri og plagiat i kunst og kunsthåndværk, senest aktualiseret med den danske arkitekts frembringelse, som fortsat er en glimrende forretning og eksportartikel for Fritz Hansen.

Diskussionen fik ny næring, da den norske chefkonservator, Widar Halén, i forbindelse med sin åbningstale til udstillingen "Evergreens & Nevergreens - Arne Jacobsen 100 år" på Kunstindustrimuseet i Oslo betegnede Arne Jacobsens Ægget som »et tyveri, der i dag ville udløse en retssag.«

»Sagen er, at Halén er sorteper i denne historie. Han har høstet stor omtale i norske og senere danske aviser velsagtens i et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring den aktuelle udstilling,« mener Bård Henriksen og henviser til Thau & Windums storværk på 560 sider om Arne Jacobsen.

»Det affejer Halén med, at forfatterne ikke har gravet dybt nok i stoffet. Det er en bemærkning, der rammer Halén selv.«

Verdenspatent til Klein

Bård Henriksen fortsætter:

»I midten af 1950'erne opfandt Henry Klein en produktionsmetode, der gjorde det muligt at støbe plastic i enhver tænkelig form. Dermed kunne stoffet bruges i polstrede møbler. Før denne opfindelse var tingene bygget op omkring skeletter af træ eller stål. Klein fik verdenspatent på produktionsmetoden, og rettighederne blev ifølge Aftonposten solgt til 46 lande og i Danmark til Fritz Hansen sandsynligvis i 1956. Det har hidtil ikke fremgået, at Fritz Hansens ret til at benytte Kleins metode var købt og betalt med en temmelig stor sum. Hvis de øvrige 45 lande havde betalt et tilsvarende beløb, kan man med rimelighed konkludere, at Kleins dygtige indsats er honoreret efter fortjeneste.«

Bård Henriksen refererer til Aftonposten, hvori Martin Gray detaljeret beskriver Kleins besøg hos Fritz Hansen i 1956, da møbelindustrien straks sikrede sig rettigheden, »men fnøs af nordmandens egne stolemodeller. Selv ikke den æggeformede, som roterede på søjle og ben i metal, faldt i smag,« noterer Gray. Det var denne stol, Widar Halén hævder, at Arne Jacobsen kopierede.

Intetsigende stole

I virkeligheden blev Fritz Hansen stillet over for et valg.

Betingelsen for købet af produktionsmetoden var ganske enkelt, at firmaet også skulle erhverve en serie af Kleins egne stolemodeller, udvalgt af ham selv og overdraget i form af tegninger mod god betaling.

»Det gik Fritz Hansen med til. Tegningerne blev imidlertid aldrig anvendt. Dertil var stolene for intetsigende,« påpeger Bård Henriksen og fortsætter:

»De to modeller, der har været fremholdt som "beviser" i sagen, udførtes efter Arne Jacobsens Ægget. Baggrunden for den norske historie har sikkert en forklaring, som er privat og uden offentlig interesse. Derimod forekommer det uforståeligt, at Widar Halén som chefkonservator på Kunstindustrimuseet har bragt historien til torvs uden at kontrollere dens validitet.«

larsole.knippel@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.