Forfatter med succes

Jens Christian Grøndahl sætter i "Et andet lys" det moderne menneskes problemer op mod de problemer, folk tidligere oplevede, når verdenshistorie og politik greb ind i deres liv.

Manden, der træder ind i caféen, ligner en direktør i en mindre international virksomhed. Nu er han i København, og efter et vigtigt møde har han været forbi hotellet for at skifte fra jakkesæt til nautisk skjorte og pullover. Han er gået ud for at opleve byen, og i Illum har han købt gaver til sin kone, der er lige så velplejet som ham selv.

Han hedder Jens Christian Grøndahl, og han er ikke erhvervsmand, men en af få danske forfattere, som lever godt. Kritikere på The Times og Neue Zürcher Zeitung har rost ham, og i Le Monde har en anmelder engang erklæret, at christianshavneren »fanger livets essens«.

Forfatteren stiller sin indkøbspose på et sæde i caféen. Inden han sætter sig, dvæler han ved sin skikkelse i et spejl. Han retter på skjorteflippen under sin solide hage, der ligner en golfkølle betrukket med hud. Håret gør han intet ved. Det sidder perfekt, og det er der vist noget nyt i.

Dannet mand

Vi skal tale om "Et andet lys", Jens Christian Grøndahls ny roman, som udkommer torsdag. Han bestiller en dobbelt espresso til samtalen og tænder en sofistikeret minicigar, en Dannemann. Dannet mand! Selvfølgelig kan en forfatter være forfængelig som en Redgreen-herremodel og shoppe i et pænt varehus. De behøver vel ikke ligne herbergbeboere og psykisk opløste skolelærere alle sammen, da slet ikke de succesfulde.

Grøndahl er lige vendt hjem fra Skagen, hvor han redigerede bogen. BG Fonden stillede »elskværdigt«, som han siger, en kystlejlighed med havudsigt til rådighed for ham i august og september.

»Det har været dejligt at opholde sig sådan et sted i redigeringsfasen, hvor stoffet tager afgørende form. Jeg har haft det godt. Lyset er utroligt deroppe, det er som at ligge i et spejl, når man er ved stranden.«

Engang skrev han snævre romaner i fransk tradition, i dag er hans bøger bestsellere. Kvinder, der mest læser dameblade, ved, hvem han er. Hvis de køber "Et andet lys" får de historien om en 56-årig kvinde, hvis mand har mødt en ung dame og vil skilles. Irene, jurist og mor til to voksne børn, står på et øjeblik et helt nyt sted i livet, og dermed er scenen åben: Grøndahls hovedperson får et indre liv, kan skue bagud og fabulere over sin historie, men Irene må også tage stilling til fremtiden.

Udviklingsskridt

Under denne erkendelsesproces opdager hun, at hendes biologiske far er en anden, end hun troede. I virkeligheden er hendes far en stor jødisk cellist, som måtte flygte til Sverige under krigen.

Irene forsøger, at finde ham, og nu får romanen perspektiv ud over det eksistentielle tema, fordi faderens livsvilkår blotlægges.

Spørgsmålet er, hvor alvorlige problemer folk i den øvre nordeuropæiske middelklasse egentlig har, når man ser på dem i et historisk lys?

Jens Christian Grøndahl føler, at han har taget et betydeligt skridt mod en videreudvikling af sit forfatterskab netop ved at medtænke en historisk dimension.

»Jeg tror, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken enestående frihed folk i Irenes generation har haft. Hun er præget af en mærkelig afstand til resten af verden. Hvor verdenshistorien tidligere greb ind i folks liv, uanset om de brød sig om det eller ej, så har Irene kunnet sidde i en forstad og være sikker på, at "den store historie" ikke bragede gennem hækken. I modsætning til sine forældre er hun vokset op med fred og velfærd. Hun har imidlertid også problemer med denne frihed, for den giver hende en følelse af manglende kontakt i en tid, da man aldrig har vidst mere om resten af verden,« siger Jens Christian Grøndahl.

Flygtig relation

»Min personlige opfattelse er, at vi på en bedragerisk måde har taget vores tryghed for givet. Jeg tror, at det er vigtigt at genfinde kontakten med historien, at blive bevidst om den verden, vi er omgivet af. Uden bliver det sværere at engagere sig i verden.

Jeg synes allerede, at engagementet er på retur. Efter 11. september har det stået klart, at vi står over for nogle udfordringer, som kræver noget af os. Måske skal vi handle, måske endda ofre noget?«

Jens Christian Grøndahl, 43, anerkender, at tidens flygtige relationer mellem mennesker kan gøre livet tungt at leve i selv et forkælet samfund.

»Kendetegnene for friheds- og velfærdssamfundet er også, at man er overladt til sig selv, når det gælder om at skabe en tilværelse, en identitet. Nogle oplever eksistentielle kriser, det, tror jeg, ligger som noget alment i mennesket, men nogle steder i verden er der faktorer som krig og hungersnød, som forhindrer problemer af den type i at udvikle sig. Der skal man bare overleve. Vi skal være klar over, hvor enestående det er, at politiske kræfter ikke ustandselig laver hærværk i vores liv,« siger han.

»I bogen er det sådan, at Irene har friheden til at forme sit eget liv, men bliver optaget af sin baggrund. Hvor kommer hun fra? Hun må vide besked og opsøger sin far. Omvendt er der andre mennesker, hvis liv er totalt domineret af deres baggrund, og som kæmper for at undslippe den i et forsøg på at nå frem til at forme deres liv. Til at finde ud af, hvem de er,« siger forfatteren.

Ny begyndelse

"Et andet lys" er Grøndahls debut på Gyldendal efter en lang karriere hos Rosinante.

Nu skal der sælges endnu flere bøger via »et nyt marketingsapparat«, og det skammer han sig bestemt ikke over.

»Jeg synes, at man har et problem, hvis man efter mange år som forfatter ikke har et publikum. I så fald må man spørge sig selv, om man overhovedet har noget at fortælle. Om man skal blive ved at udgive sine ting, hvis man dybest set bare trykker sig selv af,« siger forfatteren, hvis litterære ømhed næppe appellerer til nationens mest maskuline læsere.

»Jamen, jeg kan ikke sætte mig ned og skrive hvad som helst. Det, der har gjort mig til forfatter, er det, jeg bliver ved at kredse om. Gennem gentagelser forsøger jeg at nå nærmere kernen, alt andet vil være en falsk fornyelse. Jeg er glad for min succes og værdsætter især, at den kom gradvist, så den aldrig har forstyrret mig. Omvendt synes jeg, at det er en mærkelig blasert myte på parnasset, at hvis mange gider læse noget, er det sikkert noget lort.

Jeg er den, jeg er. Hvad enten folk gider læse mig eller ej.«

michael.enggaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.