Lisa Ekdahl: Det er meget nøgent på svensk

»Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er noget særligt,« siger den populære svenske sangerinde Lisa Ekdahl, der den kommende uge er på Danmarksturné. For første gang i seks år er kufferten pakket med hendes svensksprogede sange.

Lisa Ekdahl debuterede med sjælden voldsomhed i 1994, da hun sang ''Vem vet'' og andre popviser lige ind i hjertet på hundredtusinder af skandinaver.

Alene i Sverige solgte hendes debutplade 450.000 eksemplarer, hvilket er uhørt for en ukendt sangerinde, som dyrker noget så enkelt som personlige tekster ledsaget af akustisk guitar.

»Jeg havde aldrig indspillet før, men kun skrevet sange for mig selv og end ikke forsøgt at få en pladekontrakt. Det var et tilfælde, at den musik, som bare var min egen, også kom ud til andre. Det betød en stor omvæltning af min tilværelse,« husker Lisa Ekdahl.

Hun sidder i en dyb lænestol på Hotel Phoenix i København og taler om sin karriere. Det er ellers ikke noget, hun bruger tid på, men omstændighederne kalder på et tilbageblik. Lisa Ekdahl er nemlig ikke alene koncertaktuel i Danmark, hun har også udgivet sine greatest hits på svensk, ''En samling sånger''.

Charmeret

Hun bliver forlegen, da jeg spørger, om hun mener, at hendes plader har gjort en forskel i svensk musik.

»Nu lider jeg ikke ligefrem af storhedsvanvid, så det ville jeg aldrig forestille mig,« griner hun.

»Måske for nogle enkelte mennesker. Der er folk, der fortæller, at de har fundet støtte i min musik, og det er dejligt, men jeg bilder mig ikke ind, at jeg er noget særligt.«

Hendes dedikerede fans vil sikkert mene noget andet, og dengang i 1990'erne var det svært ikke at blive charmeret af sange som ''Öppna upp ditt fönster'', ''Bortom det blå'' og ''Benen i kors'', når Lisa Ekdahl sang dem med sin lyse, kvidrende stemme.

Den har hun også, når hun taler. Den 32-årige sangerinde svarer med klar røst og ruller på r'erne ligesom på plade. Hun er viklet ind i et langt halstørklæde, og der er små smilerynker om øjnene.

Mere nøgent

Lisa Ekdahl har skrevet to nye sange til opsamlingspladen. De er på svensk, og det er seks år siden, man sidst hørte hende synge på sit modersmål, da hun har været optaget af sin anden karriereretning med jazz på engelsk.

»At synge jazz eller bossanova er som en leg for mig. Musikken tænder så mange referencer til andre sangere, lande og epoker. Når jeg skriver på svensk, har jeg kun mig selv som reference. Det bliver mere nøgent, og det er klart, at de svenske sange kommer tættere på mig,« forklarer hun.

Lisa Ekdahl begyndte at skrive musik, da hun var 19 år og opdagede, at der ikke var langt fra hendes følelser til det, hun kunne udtrykke i sang.

At det kom til at lyde som en slags viser med afsmitning fra jazz, var ikke tilfældigt.

»Som barn lyttede jeg til svenske viser - Evert Taube, Cornelis Vreeswijk - og jeg kunne mange af deres sange udenad. Jeg voksede op i 1970'erne, så jeg hørte også den tids progressive svenske musik, hvor teksten var central og ofte havde et politisk budskab. Det var en meget sympatisk bølge, og proggen fik folk til at opdage, at hvem som helst kunne købe en guitar og sige sin mening.«

Har du nogensinde haft lyst til at udtrykke dig politisk i dine tekster?

»Slet ikke. Jeg tror, jeg fik overdosis af partipolitik som barn.«

Kan du forestille dig at skrive en sang om Sverige i 2003, om mordet på Anna Lindh eller nej'et til euroen?

»Jeg vil hellere beskrive de indre oplevelser frem for ydre omstændigheder. Følelsen af afmagt eller beskrivelsen af, hvor sårbare vi er, men ingen sloganer og slagord.«

Ægtemanden med

Når Lisa Ekdahl den kommende uge rejser rundt i Danmark med sin musik, vil fokus udelukkende være på det svenske sprog.

Man kommer ikke til at høre eksempler på jazzsangene, der har gjort hende efterspurgt i Frankrig, eller bossanovaen fra ''Sings Salvadore Poe'' (2000).

Salvadore Poe selv er dog med på scenen, for Lisa Ekdahls ægtemand er guitarist i den lille tætte gruppe, der skal forløse materialet fra ''En samling sånger'' og lidt til.

Jeg spørger, hvordan hendes amerikanske musikermand opfatter de svenske tekster.

»Han har fået lært sig svensk, så han kan forstå, hvad jeg siger. Og han synes selvfølgelig, at sangene er jätte fine.«

niels.pedersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen