Led Zeppelin: Sangen lever endnu

Robert Plant.

Står der med store bogstaver på plakaten til dette års festival i Skanderborg.

Det er samme Robert Plant, der med sit lange krøllede og flagrende hår dukkede op på skærmen, da jeg havde tændt det bedagede Phillips S/H-fjernsyn en martsdag i 1969 hjemme i stuen i Ane Damsgade.

Skæve, søgende og besynderlige toner flød ud i stuen fra apparatets eneste mono-højttaler. Min opmærksomhed blev fanget, og jeg skruede så meget op, som den almindelig husfred kunne bære.

Led Zeppelin.

Hed det britiske band, der i løbet af en halv time fremførte fire forbløffende sange.

Da Robert Plant, Jimmy Page, John Paul Jones og ikke mindst den uregerlige trommeslager, John Bonham, havde arbejdet sig igennem "Communication Breakdown", fornemmede jeg, at jeg her var vidne til noget ganske særligt. "Dazed And Confused", "Babe I'm Gonna Leave You", "How Many More Times" og jeg var så solgt, at jeg dagen efter investerede i bandets debut-plade "Led Zeppelin".

Og siden den martsdag var enhver Zeppelin-udgivelse noget jeg så frem til.

Om det i alle måder usædvanlige TV-program, der blev optaget i TV-byen foran et meget lille og ungt publikum, har bassisten John Paul Jones siden fortalt:

»På den tid udgav alle de store navne singler, og derfor lavede de en masse TV. Det gjorde vi ikke. I Danmark var radioen ikke særlig god, og netop det TV-show var stort set det eneste, man havde af den slags. Men showet er det eneste TV-show, som vi selv nød at lave.«

Koncert-debut i Gladsaxe

At Led Zeppelin valgte at lave et af bandets få TV-koncerter i Danmark var ikke helt tilfældigt, for året før valgte bandet Danmark som skueplads for dets allerførste koncert.

Det skete under navnet The New Yardbirds, og debut-koncerten fandt sted i Teen Club i Gladsaxe 7. september. Senere samme dag spillede bandet i Brøndby Popklub, der blandt andre blev bestyret af Hans Otto Bisgaard. Dagen efter spillede det i Reventlow Park på Falster, hvor man forsøgte sig med en af de første endags-festivaler på dansk grund og endelig spillede bandet samme aften på Roskilde Fjordvilla, spillestedet der senere blev kendt som Paramount.

De fire koncerter i Danmark blev åbnet med sangen "Train Kept A Rollin" - en sang fra 1951, der oprindeligt var skrevet til bigband, men som siden blev omskrevet til en rockabilly-sang.

Tilfældet ville, at Led Zeppelin 12 år senere - den 7. juli 1980 - i Berlins Eissporthalle, valgte den samme åbningssang, der i øvrigt aldrig officielt er indspillet af bandet, som kun meget sjældent spillede den live.

Koncerten var den sidste på en Europa-turné, der startede i Dortmund 16. juni. Forude ventede en nært forestående USA-turné. Den første siden 1977, og forhåndsinteressen var enorm.

Bonham død af druk

Men mens de amerikanske fans den 25. september samledes foran billetlugerne for at sikre sig en af de eftertragtede billetter, blev den 32-årige tromme-magiker John Henry Bonham erklæret død af den læge, der var blevet tilkaldt til Jimmy Page's hus i Windsor i England.

I de seneste år af Led Zeppelins karriere havde Bonhams alkohol-misbrug antaget monumentale dimensioner, og hans vilde og uhæmmede livsførsel var så småt ved at blive et problem for bandet. 24. september var Zeppelin samlet i Bray Studio for at øve til USA-turnéen. John "Bonzo" Bonham drak tæt under hele prøveforløbet og fortsatte for fuld skrue, da bandet senere var taget ud til Page's hjem i Windsor. Kort efter midnat blev han fundet livløs på et værelse efter at have indtaget, hvad man siden anslog til op mod 40 velvoksne vodkaer i løbet af dagen. Dødsårsagen blev - ligesom tilfældet var med Jimi Hendrix ni år tidligere - angivet som kvælning i eget opkast.

Med Bonhams tragiske død var der reelt sat punktum for et af de mest bemærkelsesværdige kapitler i rock-historien. John Bonham - og hans helt specielle måde at håndtere trommerne på - var for væsentlig en del af helheden til, at han på nogen måde kunne erstattes, og dette erkendte Led Zeppelin i en meddelelse udsendt den 4. december 1980:

"Vi ønsker at meddele, at tabet af vores ven og den respekt, vi har for hans familie, kombineret med bandets følelse af fællesskab, har ført til en beslutning om, at vi ikke kan fortsætte."

Et band til lejligheden

Det hele begyndte tilbage i 1968, da Yardbirds stod over for en turné i Skandinavien. Yardbirds var et af tressernes mest markante engelske blues-bands, og blandt de mange medlemmer havde været Eric Clapton og Jeff Beck. I 1968 var Jimmy Page guitarist i bandet. Kort tid før turné-starten gik bandet i opløsning, og Jimmy Page samlede i al hast et nyt. Det nydannede band gennemførte turnéen som The New Yardbirds, men tilbage i England blev navnet ændret til Led Zeppelin.

12. januar 1969 udkom bandets debut-plade, "Led Zeppelin", og den blev en pæn succes. I hvert fald kunstnerisk, og den åbnede døren til USA, hvor Zeppelin resten af året turnerede heftigt. Sideløbende indspillede bandet "Led Zeppelin II", og med den plade, der udkom 22. oktober samme år, fik bandet intet mindre end et verdensgennembrud. Albummet var teknisk langt bedre end det første. Stilmæssigt langt mere tungt og rocket. Da det tredje album - "Led Zeppelin III" - udkom rejste der sig et ramaskrig blandt bandets hard-core fans. Albummet var overvejende akustisk, og det markante stilskift skulle vise sig symptomatisk for resten af bandets produktion. Ikke to plader var ens. Led Zeppelin viste en enestående vilje og evne til at eksperimentere og anviste konstant nye og uprøvede veje.

En af Zeppelins forcer var improvisationen, som bandet anvendte i studiet, men især på scenen, som var Zeppelins rette element. Her fik Robert Plants særprægede skarpe stemme frit løb, Jimmy Page afprøvede guitarens enorme muligheder, John Paul Jones lagde sin solide basbund, og John Bonham kunne tryllebinde med sit eminente trommespil. Sidstnævnte ofte igennem meget lange soli, hvoraf to af de mest berømte er foreviget på plade: "Moby Dick" ("Led Zeppelin II" - 1969) og "Gonzo's Montreux" ("Coda" - 1982).

Missionen var fuldført

Historien om Led Zeppelin er historien om et mere eller mindre tilfældigt møde mellem fire egenrådige individualister, der sammen skabte ren magi. Bonhams død satte en stopper for yderligere udvikling, men set i bakspejlet handlede opløsningen i 1980 også om, at Led Zeppelins mission var ved at være fuldført. Venskabet mellem Page og Plant var slidt, og bandets sidste egentlige studieplade, "In Through The Outdoor", var ikke på højde med tidligere udgivelser. Ligesom tilfældet var med The Beatles ti år tidligere, havde Led Zeppelin nået grænsen for, hvad venskaber og kreativitet kunne bære.

Siden opløsningen af Zeppelin, er der gjort talrige forsøg på at bringe bandet sammen igen, men med enkelte undtagelser er det heldigvis ikke lykkedes. En af undtagelserne var i forbindelse med Bob Geldoffs Live Aid-event i 1985. Bandet var igen samlet ved Atlantic Records 40-års jubilæum, der blev markeret i New Yorks Madison Square Garden i 1988. Ved den lejlighed spillede John Bonhams søn trommer, men koncerten var en katastrofe: F.eks. glemte en nervøs og halvfuld Robert Plant ordene til sidste vers af bandets vel nok største klassiker, "Stairway To Heaven", og Jimmy Page kunne ikke få styr på sine guitar-soli.

Siden da er der ikke gjort anstrengelser for at puste liv i Zeppelin.

Men det anstrengte forhold mellem Page & Plant ændrede sig til det bedre, og i 1994 udsendte de to en fælles, unplugged MTV-optræden på CD. Langt fra Led Zeppelin-lyden, men det var det skammeligt oversete album "Walking Into Clarksdale" (1998) ikke. I forbindelse med dette album gennemførte de to giganter en fælles turné, der i øvrigt også bragte dem til Danmark, hvor det hele startede.

Det hele kan genopleves

Og nu er han her igen.

Robert Plant.

Under bøgene i Skanderborg.

Efter en lang solo-karriere, der ikke har bragt ham i nærheden af Zeppelin-højder, turnerer han nu med en sætliste, der også rummer en del Zeppelin-sange.

Jimmy Page var efter Bonhams død meget tæt på at opgive karrieren. Han rørte ikke sin guitar i månedsvis, men fik modet tilbage tilskyndet af vennen Jeff Beck. Siden har han - ligesom Plant - været involveret i en lang række projekter. Han har blandt andre arbejdet tæt sammen med Whitesnakes David Coverdale og Black Crowes. John Paul Jones har primært virket som producer og arrangør og har blandt andet arbejdet med R.E.M., The Mission og Peter Gabriel. Han har desuden blandt mange andre spillet sammen med Lenny Krawitz og Diamanda Galas.

Led Zeppelin er historie.

Og her i 35-året for bandets dannelse i London, kan det hele genopleves på mere end én måde. På markedet er en glimrende tre-dobbelt live-CD og ikke mindst en dobbelt-DVD, der rummer fem timers optagelser med Led Zeppelin. Blandt disse også den enestående DR-koncert fra 1969. Og for at fuldende det hele er striben af bandets originale albums alle netop genudgivet i nye, digitaliserede udgaver.

At foretage endnu en lang rejse gennem Zeppelins univers, er stadig en oplevelse af de sjældne, og 23 år efter, at bandet blev opløst, er der kun at sige:

The Song Remains The Same.

uffe.christensen@jp.dk