Vanernes forskellighed

Det gamle Europa kan lære meget af hinanden, mener Iboja Wandall Holm, født i Tjekkoslovakiet, siden dansk gift.

Forfatteren Iben Wandall Holm mener, at EU-udvidelsen ikke vil påvirke det europæiske kulturbegreb.

»Selv da dragen Hitler fik sin første mundfuld foræret, selv da Slovakiet blev fascistisk, og selv da det halve Europa var lukket inde bag jerntæppet. Selv da var Europa Europa. Kultur er et sammensat begreb, forenklet sagt er det vaner,« siger hun.

»Vanernes forskellighed kan gennem åbenhed og samarbejde blive til en kulturel fordel for alle parter,« siger den i Tjekkoslovakiet fødte Iboja Wandall-Holm, der kom til Danmark i 1955, fordi hun giftede sig med en dansker.

I Tjekkiet og Slovakiet findes der en række videnskabsmænd, udøvende kunstnere, malere og forfattere, som fortjener stor anerkendelse, mener hun. Hun har selv oversat en del tjekkisk og slovakisk prosa og lyrik, men er ikke tilfreds med den svage opmærksomhed.

Ukendte forfattere

Da hun sendte en novelle af Bohumil Hrabal til radioen, blev den afvist med svaret: »Vi kender ham ikke.«

Digtsamlingen "Biernes Søvn" af den tjekkiske digter Jan Skácel blev slet ikke anmeldt, og "Stemmer", en antologi af slovakisk poesi, blev kun anmeldt to steder.

»Større gensidig opmærksomhed og interesse vil berige europæisk kultur. Ikke mindst nu, da de nye lande er trådt ud af østblokkens slørende tåge, og da de paradoksalt som medlemmer af et samlet Europa bliver sig selv bevidst og bekendt,« siger Iboja Wandall-Holm, der som ung var i modstandsbevægelsen mod det kommunistiske regime, men nåede både at flygte og sidde i fængsel i Ungarn på grund af sin politiske overbevisning. Hendes jødiske forældre endte i Auschwitz og Ravensbrück.

Kunstens styrke

Det kommunistiske styre har ifølge Iboja Wandall-Holm på mange måder sat sig spor i østbloklandenes mentalitet. I dag vælger Iboja Wandall-Holm at se på, hvordan kommunismens tag i den østeuropæiske befolkning kan bruges positivt.

»Kunsten i de forhenværende østbloklande har en vedholdende styrke, da den var det bedste kampredskab og trøstmiddel i en tid med censur, overvågning og trusler om tvangsindlæggelse eller fængsling. Forfatterne skabte værker, der inden for mulighedernes grænser gav befolkningen svar på spørgsmål, de ikke måtte udtale højt.

Det såkaldt gamle Europa kan lære noget om ideologi afprøvet i praksis, virkelighed kontra teorier og abstraktioner, og de nye medlemslande kan lære noget om den bedste styreforms frihedsrettigheder. Men også dens skrøbelighed, når tilbuddet af friheder overstiger efterspørgslen, og der er så megen frihed, at man kan foræde sig i den,« siger forfatteren med et citat af den polske forfatter Andrzej Stasiuk.

Generationskløft

Iboja Wandall-Holm er godt klar over, at omstillingen ikke er gratis, og nævner kløften mellem de yngre og ældre generationer.

»De ældre er foruroligede over den buldrende markedsøkonomi og teknologi, som måske vil uddybe afstanden mellem rig og fattig. De er bange for, at unge veluddannede vil flytte hjemmefra. De unge derimod viser åbent deres trang til at indhente det forsømte og lære verden at kende, og de håber på en ligeværdig udveksling af kulturgoder,« fortæller Iboja Wandall-Holm, der mener, at stemningen er mere optimistisk i Slovakiet end i Tjekkiet.

»Begge steder lurer angsten for bureaukratiet. Man har meget dårlige erfaringer med bureaukratiet som indbegrebet af ensretning og frihedsberøvelse.«

mette.thiem@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.