Fra monster til menneske

Den tidligere fotomodel Charlize Therons kraftpræstation som virkelighedens dræbermaskine Aileen Wournos er klar til danske biografer.

Den 2. oktober 2002 satte en bitter, dystert udseende kvinde med nedadvendte mundvige og en kropsholdning, som ikke indbød til konversation, sig resolut til rette i dødskammeret i Florida State Prison for at få sat en stopper for sit miserable liv.

At hendes skæbne godt to år senere ville sikre, at en yndig, sydafrikansk tidligere topmodel modtog en Oscar iført stramtsiddende, hvid selskabskjole, er skæbnens underfulde ironi.

Begge kvindeskæbner handler om forvandling.

For Aileen Wournos blev livet en lang og trang rejse, som bød hende at skifte rollen som offer ud med rollen som bøddel. For modellen og skuespilleren Charlize Theron synes livet forvandlet til en dans på røde løbere efter en omtumlet tilværelse, hvor hendes mor hjemme i Sydafrika måtte skyde sin alkoholiserede mand, Charlizes far, i selvforsvar.

Sammen med datteren flyttede hun derefter, i 1991, til USA for at sikre den underskønne Charlize de bedste muligheder.

Af samme grund var det et blik ned til moderen på en af de forreste rækker i The Kodak Theatre i Hollywood, der næsten fik Oscar-vinderen til at fælde en yndig tåre i februar.

Den usædvanlige kombination - det kvindelige monster fortolket af en sylfide - fik sågar filmens producent til at fælde en tåre, da holdet bag filmen allerede i begyndelsen af februar holdt pressemøde under Berlin-festivalen.

Producenten kunne knap tro sine egne salgstal.

Instruktøren Patty Jenkins havde rendt samtlige Holly-wood-selskaber på dørene, men ingen ville binde an med en fortælling om virkelighedens seriemorder, den lurvede, tilmed lesbiske, highway-luder Aileen Wournos, som blev dømt for at have myrdet syv kunder i en blodrus i 1989-1990.

Tilmed forbandede hun juryen, dommerne og tilskuerne som "scumbags of America", da hun modtog sin dødsdom i 1992. Og umiddelbart før sin henrettelse, svor hun at vende tilbage som hævner med »moderskib som i "Independence Day" og Jesus. I'll be back«.

Aileen Wournos havde intet mere at eksistere for i denne verden.

Sejrsgang verden rundt

Og det var netop nysgerrigheden for, hvad der drev denne kvinde, som fik instruktør Patty Jenkins til at skabe sin film, som siden er gået sin sejrsgang over hele verden. 23. april har filmen dansk premiere. Utallige hjemmesider på internettet har skildret kvindens triste tilværelse.

Født i 1956 af en mor, som netop var blevet skilt og derfor sendte den lille Aileen videre til bedsteforældrene. Faderen hængte sig - eller blev hængt - i en fængselscelle, da hun var 13. Han var blandt andet dømt for overgreb på børn.

Modstandere af dødsstraf forsøgte til det sidste at få Aileen Wournos benådet fra dødsdommen.

De formildende argumenter, som delvist er blevet filmens, var bl.a. den dømtes påstand om, at hendes første drab var et resultat af selvforsvar. En kunde, Richard Mallory, havde angiveligt forsøgt at voldtage Aileen Wournos.

Oplysninger manglede

Hendes forkæmpere kritiserede til hendes dødsdag, at anklagemyndigheden ikke havde krydstjekket oplysningerne om den tilsyneladende pletfrie Richard Mallory, som, viste det sig, havde en 10 år lang fængselsdom for voldtægt bag sig. Drabet på Mallory gøres i "Monster" til den centrale skillevej i Aileen Wournos' liv. I filmens eneste slow motion-sekvens skildres intenst det afgørende øjeblik, da Aileen Wournos som en hævnens frie engel gør sig til kvinde over liv og død.

Men samtidig bliver mordet en skillevej, som hun forsøger at skjule for sit livs kærlighed, den lettere naive kompagnon Selby (i virkeligheden hed hun Tylia Moore).

"Monster" fremstiller Aileen Wournos som et offer for sine omgivelser. Et offer, som i sidste ende forsøger at krænge sig fri af offerlammets tætsluttende uld.Det var nysgerrighed, som fik instruktør Patty Jenkins til at afdække historien bag den iøjnefaldende skæbne.

»Jeg voksede selv op med film på tv, som var baseret på virkelige, utrolige hændelser. Der var en vis fascination, som gjorde mig utryg. For folk ville jo gerne se film om seriemordere. Den undren fik mig til at lede efter den rette historie - og historien om Aileen sugede mig fuldstændigt ind,« forklarede hun i Berlin.

USA's bagside

»Wournos' historie skildrer en bagside af USA, som viser, hvad man kan skabe af et godt menneske, hvis det beskadiges tilstrækkeligt. Mange film, som Coppolas "Dommedag nu" og Kubricks "Full Metal Jacket", har vist, hvordan mænd bliver mordere. Så vidt jeg ved, er dette den første skildring af, hvorfor en kvinde forhærdes i samme grad,« fortalte Patty Jenkins.

Hendes førstevalg af hovedrolleindehaver var en overraskelse. Instruktøren havde set Charlize Theron i filmen "Djævelens advokat" med bl.a. danske Connie Nielsen.

»Længe før manuskriptet begyndte at cirkulere i Hollywood, havde jeg drømt om, at Charlize Theron ville sige ja til rollen. Hun besad talentet, men havde mest haft "pæne" roller. Og samtidig viste det sig, at hun også havde det ekstreme mod til at gå hele vejen.«

Monsterforvandling

Som tidligere beskrevet i Jyllands-Posten blev Oscar-vinderen og Berlin-vinderen Charlize Theron så rørt over tilliden, at hun gik langt for at forvandle sig til det menneskeliggjorte monster. Mindst 15 kilos overvægt, en tandprotese, sminkede fregner og en mangel på blufærdighed, som gør hver en pris fortjent.

Men ansvaret var også stort, følte begge kvinder.

»Vi opsøgte Aileen Wournos venner og slægtninge i Orlando. Talte med dem og fik adgang til hendes mange breve,« forklarede Patty Jenkins.

Charlize Theron supplerede:

»Det var første gang, jeg skulle spille en virkelig person, og det gik hurtigt op for os, at Aileens kropslige udstråling var et kort over hendes liv. Vi kendte også faren ved at gøre hende til en karikatur, fordi hun faktisk så ret sjov ud. Hun gik som en mand for at virke truende i det gademiljø, hun befandt sig i. Jeg så 10 timers tv-optagelser med hende og indså, at hendes mimik var helt modsat min egen. Blev hun ophidset, hævede hun øjenbrynene, så øjnene næsten faldt ud - og hendes mundvige trak nedefter og bar hele hendes følelsesregister. Jeg brugte timer foran spejlet,« fortalte Charlize Theron.

Hun betragtede rollen som en rejse langt væk fra det, Hollywood efterhånden har gjort skuespilfaget til.

»Mange har sagt, at vejen til en Oscar går igennem at gøre sig grim på lærredet. Men sådan har jeg ikke tænkt på det. Arbejdet med denne film har været en ferie fra alt det, som også er blevet en skuespillers metier. Modebranchen er vokset ind i filmbranchen og har forvandlet den. Men hvor langt ude er det ikke, at film-stjerner konstant vågner op med læbestift på? Den fysiske transformation på lærredet er vigtig - men den er ikke personlig. Når jeg så mig i spejlet som Wournos, så jeg hende - ikke Charlize. At andre ser anderledes på det, må vi som skuespillere leve med.«

Charlize Theron må også leve med, at hendes succes træder hen over skæbnen for kvinden, som blev dømt til døden.

»Men måske har jeg tilsat billedet af hende noget værdighed. Og dødsstraf er jeg imod. Hvis man ser på tallene, virker dødsstraf jo ikke. Lande med dødsstraf har højere mordrate,« siger skuespilleren.

En selvbevidst kvinde

Wournos ville måske have været stolt. Reportere fra de offentlige retssager fortalte i 1992 om en selvbevidst kvinde, som gerne stod frem med sine bedrifter.

Hendes retssag og fængselsophold blev et mediestunt, hvor hun bl.a. blev adopteret af en nykristen familie. En tv-film og adskillige bøger er skrevet på basis af den åbenmundede Wournos.

Ifølge Aileen Wournos' forsvarere besad morderen et følelsesniveau som et to-tre års barn, da hun blev dømt. Faderen, som havde været indsat for børnemisbrug, begik som nævnt, ligesom hendes bedstefar, selvmord. Bedstemoderen, som i længere perioder var værge for Aileen Wournos, døde af leversvigt efter et livslangt alkoholmisbrug. Ifølge politiet talte Wournos tillige om et incestuøst forhold til sin senere afdøde storebror.

Alligevel insisterede hun på, at man fulgte anklagernes psykiatriske vurderinger, som fandt hende egnet til dødsstraf. Charlize Theron blev valgt som årets bedste skuespillerinde i Los Angeles i februar.

Aileen Mournos fik valget mellem den elektriske stol og en dødssprøjte og valgte det sidste.

"Monster" har premiere i danske biografer 23. april.

anders.lange@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.