Rock mellem tro og tvivl

Bjørn Eidsvåg sætter ord på livets store følelser og spørgsmål, når han skriver tekster til de popsange, der har gjort ham elsket og populær i Norge. Med en ny cd retter blikket han mod Danmark.

Bjørn Eidsvåg er ingen typisk hitmusiker, men 50 år gammel er han den mest populære pop/rock-sanger i Norge, hvor hans seneste plade har solgt flere end 240.000 eksemplarer.

Han kalder sig en ''gammelfar'' i forhold til den ungdomskultur, der normalt er rockmusikkens benzin, men han er ikke mere forkalket, end at han jævnligt tager nogle benhårde opgør med både musikalsk, politisk og religiøs konservatisme.

Hans engagement er et naturligt resultat af en baggrund, som ikke lyder som opskriften på en popstjerne. Bjørn Eidsvåg er uddannet præst og familieterapeut. I dag er han også mangemillionær og har via et succesfuldt produktions-og bookingselskab fuldkommen kontrol over sin musik, karriere og de rettigheder, der betyder så meget i musikbranchen.

Hvem er jeg?

Den store nordmand tager imod på et anonymt pladeselskabskontor med udsigt over København. En bjørn af en mand med masser af gråt i fuldskægget, der høfligt spørger, om det er i orden, at han ryger under interviewet.

Udgangspunktet for samtalen er Bjørn Eidsvågs musik, men hvad er han egentlig mest; musiker, præst eller terapeut?

»Jeg fylder 50 år netop i dag, så den seneste tid, har jeg tænkt meget over, hvem jeg er, og hvad jeg vil med mit liv. Der er ikke så meget præst tilbage i mig. Jeg stoppede i 1988 og har ikke holdt teologien ved lige. Jeg bedriver heller ikke familieterapi, og jeg er faktisk en dårlig musiker. På den måde er jeg ikke noget. Jeg trøster mig med, at jeg kan skrive sange og fortælle historier, og når det lykkes, bruger jeg både musikeren, præsten og terapeuten i mig.«

Grebet af Beatles

Det kan godt være, at Bjørn Eidsvåg har lagt teologien på hylden, men religionen ligger dybt i ham. Han voksede op i et lavkirkeligt miljø i den lille by Sauda nær Stavanger, hvor hans forældre tilhørte et missionshus.

Den verdslige musik kom til, da han var 12-13 år gammel.

»Jeg så The Beatles hos en nabo, der havde fået tv. De sang ''Love Me Do'', og jeg fik et chok. Beatles blev mit sprog. Det sker stadig, at jeg får den slags oplevelser, men der går længere tid imellem. I dag er det ofte, når jeg ser billeder og kunst.«

Mødet med The Beatles fik den unge Bjørn til at anskaffe en guitar, og da han kunne tre greb, begyndte han at skrive sine egne sange. Drømmen om at blive lige så populær som de fire englændere lettede efter et par år, og så blev fokus vendt mod viser og tekster inspireret af Cornelis Vreeswijk og Bob Dylan.

Det er fortsat i den tradition, Bjørn Eidsvågs musik befinder sig. Succespladen ''Tålt'' (2002) er en blid popplade med en jazzet understrøm, der får nordmanden til at fremstå som en norsk kombination af Sting og Allan Olsen.

Dertil kommer tekster om eksistentielle forhold, og komponistens kirkelige baggrund spiller en rolle, når han f.eks. synger ''Om forlatelse''.

Tradition for tro

Norsk presse har i årevis holdt fast i Bjørn Eidsvågs religiøse historie og ynder at omtale ham som ''Rockpræsten'', selv om han hader titlen!

»Den norske kirke, særlig den fra Vestlandet, hvor jeg voksede op, er kendt som et fordomsfuldt og konservativt miljø. Jeg kan godt forstå, at min baggrund gør folk skeptiske. Det tog lang tid, før publikum blev trygge og forstod, at jeg ikke er en forklædt missionær,« forklarer han.

»Jeg kommer fra en sangskriver-tradition, hvor man skriver om det, man er optaget af. En vigtig del af mit liv er tanker om tvivl og tro, om meningen med livet og tilhørsforhold. Dér har jeg et sprog og tilhører en kultur, der anvender ord som Gud, nåde og Kristus. Det har jeg kæmpet for at få lov til at gøre, uden at det bliver til forkyndelse. Det er - uden anden sammenligning - det samme, som Søren Kierkegaard beskæftigede sig med, og der er en lang tradition i Norden for, at forfattere og kirkefolk tænker over disse emner. Men det har været vanskeligt, og jeg afskyer virkelig betegnelsen ''Rockpræst''. Jeg ville da aldrig gå til koncert med en rockpræst!«

Rockmusikken har traditionelt haft berøringsangst over for det kristne. Det udløste f.eks. voldsomme reaktioner, da Bob Dylan i slutningen af 1970'erne havde en religiøs fase og indspillede plader, der fortsat kan gøre hans fans vrede.

Bjørn Eidsvåg mener, at konflikten skyldes en naturlig reaktion.

»Rockmusikken begyndte som et oprør mod det etablerede, og der var kirken en vigtig ting at gøre oprør mod. Derfor har mange rockfans vanskeligt ved at forlige sig med tanken om kristen rock. Men tag U2 som eksempel. Bono og The Edge er troende katolikker, så vi kan være på vej mod større åbenhed. Samtidig må jeg sige - og det er fordomsfuldt - at en situation som den amerikanske, hvor alle musikere takker Gud for deres succes, skal vi ikke have til Norge. Så hellere være skeptisk.«

Brugt som salmer

Religiøs musik fylder mere i det norske musiklandskab end i det danske. Pladeselskabet Kirkelig Kulturverksted, som Bjørn Eidsvåg også har indspillet for, er en vigtig brobygger mellem kirkelig og profan kultur, og en religiøs folkesanger som Sondre Bratland er folkeeje og værdsættes af selv hårdnakkede rockfans.

Der er også trafik den anden vej, og nogle af Bjørn Eidsvåg popviser er ligefrem blevet optaget i et tillæg til den officielle norske salmebog.

»På den ene side er det en ære. På den anden side har jeg stor respekt for salmeskatten, ikke mindst den fællesnordiske salmeskat; Grundtvig, Brorson m.fl. At forestille sig mig som en af dem, er en formastelig tanke. Jeg tror heller ikke, mine sange har den litterære storhed, som en salme skal have. De er for knyttede til deres tid,« mener Bjørn Eidsvåg.

Der er dog én sang, han godt kan forestille sig at se i den rigtige salmebog en dag.

Det er ''Eg ser'', hans mest berømte komposition, der i Norge ofte har været spillet i forbindelse med katastrofer og nationale sørgehøjtideligheder.

''Eg ser'' er en slags trøste-og støttesang, hvori det bl.a. hedder: »Jeg ser, du har det ondt, men jeg kan ikke græde alle tårerne for dig/ Du må græde dem selv, men jeg vil græde sammen med dig/ Jeg ser, at du vil gi' op, men jeg kan ikke leve livet for dig/ Du må leve det selv, men jeg vil leve sammen med dig.«

Klar til at kæmpe

Musikken er ikke den eneste form for støtte, Bjørn Eidsvåg yder. Han stiller sig jævnligt til rådighed for velgørende formål og har været med til at rejse penge til bl.a. Frelsens Hær og Kirkens Nødhjælp.

»Det er et engagement, der har fulgt mig fra min missionsbaggrund. Vi samlede altid penge ind til de stakkels hedningebørn i Afrika. Da jeg siden lærte om politik, blev det et vigtigt emne for mig: Refærdighed og en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer. Heroppe i vores rige, nordiske hjørne må vi ikke glemme det internationale aspekt.«

Hvad kan få dig til at stille op til en støttekoncert?

»Jeg bliver spurgt hele tiden, så jeg har valgt nogle få steder, jeg ofte stiller op. Det er Kirkens Nødhjælp og Kirkens Bymission. Men velgørenhed gør mig samtidig nervøs, og jeg spørger altid til mine motiver for at stille op. Jeg har sagt nej til store velgørenhedsting, hvor jeg mente, der var en fare for, at jeg ville udnytte situationen til at få opmærksomhed. Det er en svær vej at navigere.«

Der er ikke langt fra velgørenhed til politik. Hvis man forestiller sig en norsk koncert mod bombeterror eller krigen i Irak, vil du så være med?

»Jeg blev spurgt i fjor og svarede nej. Jeg tænkte over det. Jeg er ikke tilhænger af amerikanernes udenrigspolitik. Jeg er meget skeptisk og ængstelig over for det, jeg oplever som nogle europæiske landes knæfald for amerikansk imperialisme. Samtidig tænker jeg på, at jeg har været med i mange fredsoptog, der blev afsporet. Jeg vil tillade mig at bruge lidt længere tid på at forstå en konflikt. Det er så enkelt for min generation. Hvis amerikanerne gør et eller andet, så står vi der med det samme med plakater og råber om imperialisme. Jeg føler mig ubekvem over at skulle være en del af det. Jeg har lyst til at vise mit engagement, men vil tænke mig godt om først.«

Bjørn Eidsvåg fortæller, at han for nylig har skrevet en række nye sange. En af dem er en fredssang.

»Det er det sværeste, jeg længe har prøvet. Det er svært at få det til at være en troværdig historie. Teksten er inspireret af verden lige nu. Jeg var i Kosovo for et år siden. Det var nedslående. Jeg så, hvad bomberne havde gjort og angsten hos folk.«

Mod på Danmark

Trods sin høje status i Norge er Bjørn Eidsvåg stadigvæk et kultnavn i Danmark. Men der skete noget, da ''Tålt'' udkom herhjemme for et år siden og fik radioopmærksomhed via Lisa Nilsson-duetten ''Mysteriet deg''.

Hans nye album ''Skyfri himmel'' er skræddersyet til det danske marked og indeholder 13 af hans mest elskede norske sange, genindspillet live på Drammens Teater. Lisa Nilsson er med igen, og det samme er danske Karen Busck.

Bjørn Eidsvåg kalder mødet med et dansk publikum forfriskende.

»Når jeg spiller for nordmænd, er der mange forventninger, og jeg skal slide for at få lov til at være mig selv og udvikle mig. I Danmark er jeg begyndt forfra, og det har fornyet mit engagement på scenen.«

Det nye ''danske'' album er mest af alt et visitkort, der skal skabe grundlag for at give flere koncerter. Bjørn Eidsvåg regner ikke med at erobre Danmark.

»Nej, da,« griner han.

»Jeg er berømt nok, og jeg tjener penge nok. Da jeg forleden ankom til København, gik jeg på sushi-restaurant og nød, at ingen genkendte mig. Men så kom der to nordmænd! Jeg er glad for at være anonym i København og Århus, hvor min søn studerer. Faktisk lurer jeg på, om jeg overhovedet ønsker at blive mere kendt i Danmark?«

niels.pedersen@jp.dk ''Skyfri himmel'' (Sony) udkommer 19. april. Bjørn Eidsvåg indleder en kort danmarksturné i Amager Bio den 28. april. www.quint.no

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.