Hovedstadens opera-gulddrenge

Det syder stadig under den rolige, glansfulde overflade i Berlins operaliv.

Ville en totalt nedrakkende, stort opsat portrætartikel om den musikalske leder af et af landets førende operahuse i en førende avis være mulig her i Danmark?

I Tyskland må man lægge ryg til den slags, når man hedder Christian Thielemann og indkasserer nogle millioner for at stå i spidsen for Deutsche Oper i Berlin - uden at føle det nødvendigt at dirigere mere end 19 opera-aftener og et par koncerter på en sæson.

Krukket, besværlig, konservativ og doven. Det stod ikke en gang imellem linjerne, men direkte i dem. Og Die Zeit er ikke den eneste avis, der har skældt ud. Alligevel forhandler man nu om at forlænge Thielemanns kontrakt ud over 2007, som den foreløbig gælder til. Der skal åbenbart være plads til en gulddreng på begge de to store operahuse i Berlin. Når Staatsoper har en Barenboim, må Deutsche Oper også have en Thielemann.

Lykkejæger-miljø

Thielemann har netop taget fat på en cyklus Puccini-opsætninger fra en uventet kant, nemlig med "Pigen fra det gyldne Vesten". Han siges at være konservativ i sin iscenesættersmag, men synes ikke at have problemer med den unge Vera Nemirovas iscenesættelse. Hun har transplanteret historien fra guldgravertiden til et tilsvarende nutidigt, også næsten lovløst lykkejægermiljø blandt flygtninge - nyankomne til et vestligt land - lokket til af tomme løfter om guld og grønne skove.

Hvilket Nemirova tydeliggør ved at inddrage os operagængere. Vi mødes af signalerende matroser uden for operahuset. Vi bliver fotograferet i foyeren, hvor der også er et herligt jazz-orkester og masser af unge juhu-piger på balkonkanten. Der er stemning en time inden forestillingen.

I containerbyen

Når tæppet går op, ankommer vi til en containerby, hvor Minnie hjælper til i den lokale fastfood-bar, alt imens hun passer på flygtningene: både deres sjæleliv og deres surt erhvervede kontanter.

Minnies skæbne er, at hun falder for en skurk, der intet hellere vil end at omvende sig. Hun frelser ham fra henrettelse, men Nemirova ved godt, at denne slutning knapt er troværdig. Hun gør den til kitsch.

Fotograferne er der igen på scenen, hvor det store baggrundssætstykke med de lykkeligt elskende, galgen og det hele kører bagud i scenerummet, så vi ser betonsidevæggene.

Lykken er en illusion, som kun er mulig, så længe operaen varer.

Manisk flittig

Ingen vil vist finde på at kalde byens anden gulddreng for doven. Under påskens Festtage når Barenboim på otte dage at dirigere fire forestillinger af to forskellige operaer samt tre koncerter med forskellige programmer og at spille til en liederkoncert med Cecilia Bartoli.

Den ene opera var premieren på Arnold Schönbergs "Moses og Aron". Der stod også Schönberg (sammen med Bach og Tjaikovskij) på tre koncertprogrammer med Chicago Symphony Orchestra. Her var vor egen Nikolaj Znaider solist i violinkoncerten.

Fælles for de to gulddrenge er det, at de får det maksimale ud af deres orkester. De er i stand til at male i klang med musikernes hjælp, og det kommer over store stræk begge nyopsætninger til gode.

Det er ikke mindst Thielemann, der med orkestrets hjælp får Puccinis usandsynlige kærlighedshistorie gjort troværdig, og med Barenboim ved roret lyder Schönberg ikke svær. Tværtom har han næsten filet for mange af kanterne af, så noget af aggressiviteten går tabt.

Jakke-konventionen

Det har heller ikke været let at finde musikkens rette leje i Peter Mussbachs dunkelt belyste iscenesættelse, der udspiller sig i en enhedsdekoration, der nærmest er at ligne ved en stor lufthavnsafgangshal, tømt for alt udstyr. Samtlige optrædende - mænd som kvinder - er i de samme sorte jakkesæt, har det samme sorte tilbagestrøgne hår og de samme sorte solbriller.

At gøre dansen om guldkalven til et sexorgie på disse præmisser lå hinsides mulighedernes grænse. Så kunne det nok så meget være en god idé, at afgudsbilledet her var et jakkemenneske i overstørrelse med et tv-apparat på armen.

Også de to titelfigurer var klemt ind i kostumetvangen. Moses (Willard White) fik dog - som den, der hører Guds sprog, men ikke kan formidle det videre - lov til at smide jakken og tillod sig også under fremkaldelserne at lette et sekund på solbrillerne. Aron (Thomas Moser) derimod forblev låst inde i jakke-konventionerne og havde kun sin smidige tunge og Moses' tanker som våben frem for alle andre.

Selv kontant, snarere end smidig er det ord, der falder lige for i tilfældet Moses. Som vi også husker det fra hans David i DR's europæisk turnerende koncertversion af Carl Nielsens "Saul og David".

Det muntre liv

I byens tredje operahus, Komische Oper, leves der et mere jævnt, muntert og virksomt liv på jord for nu at blive i det nielsenske. Her synger en myriade af unge sangere i stramme iscenesættelser af de store klassikere til nogenlunde fremkommelige billetpriser.

Og her, hvor chefdirigenten Kirill Petrenko arbejder hårdt for at forbedre den musikalske standard, ved man godt, at der ikke er langtidsgaranti forbundet med den seneste politiske beslutning om at holde fast i alle tre operahuse, men under en vis samordnende styring.

Men foreløbig kan man da stadig antræffe førende danske sangere i den berlinske heksekeddel, senere på måneden således Inga Nielsen som Salome i Deutsche Opers Achim Freyer-forestilling. Sideløbende synger hendes mand, Robert Hale, "Den flyvende hollænder" samme sted, en af aftenerne med Eva Johansson som Senta. Sten Byriel vender tilbage til Staatsoper i hovedrollen i Sjostakovitjs "Næsen" - stadig med fantastiske Kent Nagano som dirigent.

Deutsche Oper, Berlin
PIGEN FRA DET GYLDNE VESTEN
Genoptages næste sæson
Staatsoper, Berlin
MOSES OG ARON
26. og 29. juni, 1. juli.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.