Biografklub Danmark på kraftig nedtur

Efter seks år med stabilitet er Biografklub Danmark ramt af den største nedgang i rabatordningens levetid.

Publikums svigt har svækket økonomien så meget, at programlagte film risikerer ikke at nå ud i det ønskede antal biografer.

Sidste år kulminerede Biografklub Danmark med 133.000 medlemmer, der for et beløb på 60 kroner fik halv pris rabat på seks biograffilm.

Men fremgangen er stoppet brat i år. Medlemstallet er næsten halveret.

»Vi ender på omkring 70.000 medlemmer i år,« siger direktør Leif Bernt, Constantin Film, som er medlem af Biograf Danmarks bestyrelse.

Dermed har Biografklubben, som støttes med en mio. kroner af Det Danske Filminstitut, i øjeblikket ikke penge til at finansiere alle de ekstra filmkopier, der skal sendes ud til danske biografer, som ikke normalt er med på premierefilm.

»Vi kan få problemer med at få råd til tilstrækkeligt med kopier, med mindre distributørerne vil finansiere dem,« oplyser bestyrelsesmedlem og biografdirektør Leif Hübertz, Kino 1-2-3 i Roskilde.

På et bestyrelsesmøde senere i denne måned skal Biografklub Danmark tage stilling, hvor mange kopier der skal udsendes af de sidste tre film i rabat-ordningen.

Hidtil har filmudlejerne betalt de fleste kopier på betingelse af, at Biografklubben selv finansierede en mindre del af kopierne via abonnementsindtægterne.

Skræmt af Korch

I Biografklub Danmarks bestyrelse har årsagen til tilbagegangen været diskuteret heftigt.

Forklaringerne stikker i flere retninger.

Nogle mener, at succesen sidste år bed sig selv i halen.

De 133.000 medlemmer sluttede nemlig sæsonen af med en rigtig stinker - Katrine Wiedemanns hårdt kritiserede Morten Korch-modernisering "Fruen på Hamre", som ikke fik noget stort publikum.

Over 80.000 af medlemmerne valgte at lade være med at se filmen.

Dermed hang en ubrugt rabatbillet måske på mange køleskabe op til en ny sæson.

»Vi var rasende over, at den film blev udskudt så mange gange, at den endte som sæsonens sidste,« siger Leif Bernt.

At danske film i 2000 solgte det færreste antal biografbilletter siden 1996 kan også bruges som forklaring.

Andre forklarer nedgangen med, at årets første Biografklub Danmark-film, Lars von Triers guldpalmevinder "Dancer in the dark" ikke blev det lokomotiv, man havde forventet. Den næste film i rabatserien var den fremmedartede kinesiske "Tiger på spring", og da ingen - på det tidspunkt, da Biografklub Danmark skulle lanceres - kendte noget til Lone Scherfigs "Italiensk for begyndere", var slaget tabt, før kampen for alvor var gået i gang.

»Vi har også diskuteret, om klubben har udlevet sin rolle, fordi den midaldrende aldersgruppe, der i årevis svigtede biograferne, nu er blevet vænnet til, så den nu kan klare sig selv - rabatordning eller ej,« siger Leif Bernt, der dog afviser, at Biografklub Danmarks dage er talte.

»Fra alle udlejere og de fleste biografer lyder et ramaskrig, hvis vi dropper ordningen. Der er stadig folk ved billetlugerne, man aldrig har set før. Og vi har trods alt fået 70.000 medlemmer til kvalitetsmæssigt fine, men smalle, film. Og vi ved først, når vi har lavet en brugerundersøgelse i foråret, om dette års medlemmer viser sig at være helt nye. Og er de det, så er det da ikke så dårligt,« slutter Leif Bernt.

Biografklub Danmarks resterende rabat-forestillinger er Liv Ullmanns "Troløs", James Ivorys "Den gyldne skål" og Bille Augusts svensksprogede "En sang for Martin".

anders.lange@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.