Fortsæt til indhold
Kultur

Jan og Michael kæmper mod den usynlige russiske fjende

Michael Sjøberg og Jan Kaastrup er duoen, som danske virksomheder ringer til, når hackere er brudt ind og har stjålet de dyrebareste data.

Jan Kaastrup vågnede kl. 5.30 og tjekkede sin telefon. Der var tre ubesvarede opkald. Alle fra hans arbejdsgiver. Alle fra vagttelefonen.

Det var ikke et godt tegn.

Jan Kaastrup er digital efterforsker ved it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

Han ringede til vagten på arbejdet, der fortalte, at de lige nu sad og kiggede på hackere, der var brudt ind i designvirksomheden Rosendahls it-system. Nu var hackerne i gang med at plyndre sensitive data.