Jesper Stein har ikke rørt alkohol i syv år - nu har den ædru succesforfatter noget vigtigt at sige om den danske drukkultur
Julen er slut, det samme er december, som er den måned, hvor flest danskere drikker mest. Nogle af os holder hvid januar for at rense ud i krop og sjæl. Men vi burde overveje at gøre noget langt mere drastisk, siger Jesper Stein.
Han er aldrig vågnet op derhjemme med rystende hænder.
Han har heller aldrig rakt ud efter flasken som det første, når han stod ud af sengen om morgenen.
Der har også været længere perioder i hans liv, hvor han slet ikke drak.
Siden han var ung, har Jesper Stein passet sine forskellige jobs på fuld tid. Først som journalist, siden som bestsellerforfatter med masser af succes.
I hvert fald set udefra.