Fortsæt til indhold
Kultur

Det startede med "russiske bjerge", Napoleonskrigene og Coney Island: I 140 år har mennesker været tiltrukket af »den mest sikre måde at føle sig på kanten af livet«

Lige siden de første rutsjebaner blev rejst for over 140 år siden, har udviklingen kun peget én retning: Højere, vildere og ikke mindst hurtigere. Dødsforagten og adrenalinsuset har altid tiltrukket mennesket – fra det besatte Paris til de driftige New Yorkere – fortæller rutsjebaneekspert, der giver sit bud på Danmarks tre vildeste af slagsen.

Forløberen til verdens første rutsjebane var en lille togvogn, der blev trukket op ad en stejl bjergside via et par stålkabler i den amerikanske delstat Pennsylvania, inden den susede samme vej nedad igen.

Året var 1872, og skinnebanen tiltrak på rekordtid tusindvis af besøgende, der selv ønskede at prøve den nervepirrende oplevelse på egen krop. Men nogle mener, at russerne faktisk kom de forlystelsesivrige amerikanere i forkøbet.