Den er blevet kritiseret for at være toxic og romantisere Stockholm-syndrom: Hvorfor skal vi igen se "Skønheden og Udyret"?
Disney-klassikeren "Skønheden og Udyret" kan snart opleves som stort anlagt musical over hele landet. Man vil bringe tidligere generationers betagelse videre til nye publikummer, siger stjerneinstruktør, der selv var barn i 90'erne – trods anklagerne om eventyrets romantisering af giftig kærlighed.
I 1991 tog Disney-filmen ”Skønheden og Udyret” publikummer over hele verden med storm. Med fængende sange, fortryllende karakterer og en eventyrlig kærlighedshistorie blev millioner af både børn og voksne tryllebundet af fortællingen om Belle og Udyret.
Siden blev den ultrapopulære film til en lige så ultrapopulær Broadway-musical, og med årene er historien blevet genfortalt i alskens afskygninger – bl.a. som liveaction-film i 2017.
For første gang siden midten af 00’erne kommer ”Skønheden og Udyret” så nu til de danske scener med en ny, stor opsætning, med den finske musicalinstruktør Samuel Harjanne i spidsen, der får premiere d. 8. juli på Gamle Scene i Det Kgl. Teater.
Vi har spurgt Samuel Harjanne, hvorfor der er brug for endnu en udgave af Disney-eventyret, hvordan man sætter egne kunstneriske særpræg på en klassiker, og om anklagerne om toksisk kærlighed og romantisering af Stockholm-syndromet, som fortællingen har hængende over sig.