Fortsæt til indhold
Kultur

Intet er større end den uendelige himmel. Hvis vi lytter, kan vi blive til regn

Gruppeudstillingen "Sky Gazing" på Aros Aarhus Kunstmuseum undersøger, snarere end den forklarer. Den tematiserer himlen med et hold af dansk og international kunsthistories helt store "bangers".

Himlen er det største. Et sted for vores drømme, fantasier og længsler. Symbolet for alt det, vi kalder tro. Og helt modsat: ønsket om gennem videnskaben at forstå, besejre og besidde himlen. Himlen er med andre ord større end os. Langt større.

Den helt nye udstiling ”Sky Gazing” på Aros udfolder det forunderlige i at betragte himlen. Den største overraskelse er derfor, at fornemmelsen af himlens storslåethed bare aldrig rigtigt indtræffer. Og det er der især én grund til.