Han var ved at gå til i misbrug – historien er fortalt mange gange før
Historien om berømmelsen, angsten og misbruget er dybt tragisk. Men der er intet nyt at komme efter i langtrukken dokumentar.
Robbie Williams lå i sin seng, da han sidste år lod sig interviewe via Zoom af Jyllands-Posten.
Indhyllet i guldsmykker og med blottet, ihærdigt tatoveret hud fortalte det tidligere medlem af boybandet Take That om sit livs op- og nedture.
Mest om det sidste:
»Jeg hadede alt, der havde med boybands at gøre. Jeg hadede de andre. Jeg hadede det hele. Jeg hadede, hvad det fik mig til at føle. Jeg hadede, hvad det havde gjort ved mig.«
At han lå i sengen, var der ikke noget usædvanligt i.