»Jeg opdagede, at jeg nærmest ikke havde følt en skid i 20-30 år«
Thomas Bo Larsen har brændt sit lys i begge ender. I årevis drak og misbrugte den bogaktuelle skuespiller sig selv helt ud til kanten af afgrunden, hvor selvmordet truede. Men for 10 år siden sagde han endegyldigt farvel til druk, stoffer og dæmoner. Og fik sig selv og sine følelser tilbage.
Thomas Bo Larsen standser på gaden. Fra en læderpose ved hoften, der hvor en cowboy ville have sin revolver, trækker han sin telefon og kigger på displayet. Klokken er 11:59. Tilfreds med timingen stopper han telefonen tilbage, tager solbrillerne af og åbner salondøren.
Der er kun én gæst på Rio Bravo. Det er simpelt at regne ud, hvem han skal stikke næven og sit stadig drengede smil.
»Tak, fordi du vil tale med mig,« siger han.
»Jeg kender en god plads.«
Han viser vej gennem westernkulissen, der ligger i læ af Tivoli og Nationalmuseet og har været ramme for både politiske forlig og rockeropgør.
I loftet hænger gamle, sortbejdsede vognhjul, og restauranten er overalt pyntet med trætønder med metalbånd. Der er sadler i stedet for stole, hvis man vil sidde i baren.
Det vil Thomas Bo Larsen ikke. Han har fået rigeligt. Rigeligt alkohol. Rigeligt kokain. Rigeligt piller. Rigeligt nedtur.