Fortsæt til indhold
Kultur

Lars Tvede og Lærke Knudsen har levet to vidt forskellige liv. Sammen har de skrevet en bog om, hvad de har lært

På deres første møde kredsede samtalen om temaet "hvordan skaber man et godt liv?". Det har de to forfattere skrevet en bog om fyldt med "hacks". Her løfter de sløret for nogle af dem.

Det er slet ikke så nemt at leve.

Uanset hvor meget viljestyrke vi har, vil der være mange ting, vi ikke kan kontrollere.

Hvad man til gengæld kan påvirke er den indstilling til livet, man har, mens man finder vejen.

Serieiværksætter Lars Tvede har sammen med Lærke Knudsen skrevet en bog, der handler om at få det bedste ud af livet. En bog, der rummer store emner om selvværd, selvtillid, at opbygge relationer og finde meningen med det hele.